Nyt

I danske medier bliver USA’s demokratiske parti fremstillet som partiet for de gode og næstekærlige, mens republikanerne beskrives som noget katten har slæbt ind. Det hører vi hver aften på fjernsynet.

Men nu er demokraterne blevet for hjertevarme selv for deres egne vælgere.

Langt fra alle demokrater begejstres af kongresmedlem Maxine Waters’ opfordring til at overfalde folk, der arbejder for Trumps regering. Hun vil have dem jaget ud af restauranter, indkøbscentre og deres egne hjem. De skal simpelthen ikke have lov at gå i fred på amerikansk grund.

Stadigt mere indflydelsesrige røster i Hillary Clintons slagne flok forlanger absolut fri indvandring og vil afskaffe ICE (Immigration and Customs Enforcement), der har til opgave at holde uønskede grænseoverskridere ude.

ANNONSE

Demokraterne vil have så mange fremmede som muligt ud fra den kalkule, at de allesammen stemmer demokratisk. Men hvad de vinder i den ene ende, risikerer de at tabe i den anden. I hvert fald ønsker 60 pct. at de demokratiske vælgere at bevare ICE.

Demokraterne plejer at kalde modstandere af fri indvandring for racister, fascister, børnemishandlere eller tilmed Hitler-beundrere.

Så vil de sikkert med tilfredshed tage afsked med store dele af deres kernevælgere.

Men det kan jo også være ligegyldigt med vælgere, hvis man allerede har kastet sig i armene på hysteriske kvinder og voldsomme mænd. – eller hysteriske mænd og voldsomme kvinder. Og mener, at politik er noget, man afgør på gaden med pøbeloptøjer.

Danske journalister vil givetvis hylde den demokratiske kurs, for de går også ind for fri indvandring

 

ANNONSE