Nyt

Var det mest dagligdags mennesker eller højreekstremister, som demonstrerede mod asylpolitikken i Kandel den 3. marts 2018? Billederne tyder på det første. Stillbillede:
YouTube.

To måneder efter knivdrabet på den 15 år gamle Mia i Kandel, Rheinland-Pfalz, begået af en afghansk asylsøger, som hun havde haft et forhold til, har gemytterne endnu ikke lagt sig i den lille by med 9000 indbyggere.

Tvært imod. Knapt nogen by i Tyskland ser ud til at være mere splittet end Kandel. En kvinde derfra skriver, at hun ikke kender sin by længere.

En måned efter drabet blev der holdt en demonstration i byen i protest mod asylpolitikken og med krav om bedre sikkerhed for kvinder og børn. Tusind mennesker marcherede gennem byen. På markedspladsen blev der holdt en moddemonstration «mod racisme» med 150 deltagere, og flere hundrede politifolk holdt de to grupper adskilt.

Sidste lørdag, lidt over to måneder efter at afghaneren, identificeret som Abdul D, knivdræbte den 15 år gamle pige, blev der igen demonstreret i den lille by. Der blev holdt flere forskellige arrangementer, hvor i alt ca. 4500 deltagere – svarende til halvdelen af Kandels befolkning – var ude i gaderne.

ANNONSE

Politiet var talrigt til stede, igen med hundredvis af mand, for at forhindre sammenstød. På tyske pressefotografier kan man se at de gik i fuld kampuniform og var iført hjelme med visir. Alvorlige sammenstød blev forhindret, men enkelte rapporter fortæller om verbale sammenstød mellem de forskellige demonstranter.

Politiet har ikke givet nogen fuldstændig redegørelse for hvor mange, der sluttede sig til de respektive arrangementer. Den regionale tv-station Südwestrundfunk (SWR), som dækker delstaterne Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz, siger at 3500 at de tilstedeværende var «højreekstreme». Frankfurter Allgemeine hævder på sin side at 2000 personer fra Kandel demonstrerede på den anden side. Deltagerregnskabet går åbenbart ikke helt op.

En aktion under slagordet «Kandel ist überall» (Kandel er overalt) protesterede mod den tyske regerings flygtningepolitik. «Frihed i stedet for islam» lød en parole. I demonstrationen blev der også taget til orde mod «illegal masseindvandring» og råbt slagord med krav om at grænserne må lukkes i Fæstning Europa. Denne ser i begyndelsen ud til at have samlet 1500 personer – både ældre, yngre og par. «Vi mødre har ikke fået børn for at de skal voldtages eller slagtes af Merkels gæster», blev der råbt i en megafon. Her deltog også Thomas Seitz, som repræsenterer Alternative für Deutschland (AfD) i Forbundsdagen. Seitz mener der foregår et «snigende folkemord». Et fotografi i Die Welt viser en plakat med parolen «Bunt – Spaltung – Bürgerkrieg» (mangfoldighed, splittelse, borgerkrig). Af nogle videooptagelser fra stedet ser stemningen ud til at have været anspændt. En af deltagerne sårede en politimand med et spark.

Omkring 80 personer deltog i en venstreorienteret demonstration med krav om beskyttelse til alle som behøver det. Som en måned i forvejen blev der også denne gang råbt «Nazis raus».

I et andet arrangement kaldt «Wir sind Kandel» (vi er Kandel) fremhæver politikere, fagforeningsfolk, gejstlige og repræsentanter for organisationslivet, at byen er «kosmopolitisk, venlig og hjælpsom». Byen misbruges til at drive rådden propaganda, blev der blandt andet råbt.

Rheinland-Pfalz’ delstatsminister Malu Dreuer (SPD) havde på forhånd advaret mod «had og hetz», men udtalte siden, at hun «ser med skræk, hvordan fremmedhadet bliver instrumentaliseret». Helt uden grund var hun næppe til at sige dette, idet plakater med teksten «Verpisst Euch!», som vel omtrent svarer til«fuck off», var at se i byen – formodentlig med udlænding som adresse.

Begge sider i konflikten antages at have sendt demonstranter udefra til Kandel. Huffington Post skriver at højresidens demonstranter i praksis også omfattede en alliance mellem AfD-folk, hooligans, Pegida-aktivister, Odins soldater, identitære og nynazister. Paroler med identitetsbevægelsens symboler var da også at se.

Er polariseringen i Tyskland nu så stor, at repræsentanter for et stort parti ikke undslår sig for et sådant selskab? Eller er det venstremedierne som overdriver i et forsøg på fejlagtigt at fremstille alle, som demonstrerede for den anden side som ekstremister? Det er de åbenbart ikke. Der er al grund til at tro at mange ikke var ekstremister, og levende billeder af demonstrationen tyder klart på det:

Faren er derfor at råbene om, at ulven kommer, ikke vil blive troet så snart der kommer en ægte af slagsen.

«Kandel brænder nu som en fakkel», skal en af demonstranterne have sagt. Hvor meget af ilden skyldes selvantændelse, og hvor meget at nogen hælder benzin på?

Sikkert er det, at faklen ikke ville brænde særlig længe, hvis ikke de strukturelle forhold i Tyskland giver grobund for dyb konflikt. Vi har kun set starten, og det kan desværre ende stygt.

 

ANNONSE