EUs udenrigschef, Federica Mogherini, kunne måske mistænkes for kun at have udvist almindelig diplomatisk høflighed af den mere falske slags, da hun i forbindelse med møder med tyrkiske politikere i juli udtalte, at Tyrkiet fortsat var kandidat til at blive medlem af unionen.

Men mandag ryddede Mogherini den tvivl af vejen. Hun befandt sig i Slovenien, da hun ifølge Frankfurter Allgemeine insisterede på sit tilsagn:

«Vi taler sammen», sagde Mogherini mandag aften. Tyrkiet er i mange sammenhæng en regional partner, og «landet er fortsat en kandidat til medlemskab».

For udenrigschefen er det altså i praksis som om, der intet er sket af betydning i Tyrkiet de senere år. Avisen bemærker, at hendes standpunkt er i direkte modstrid med, hvad tyske toppolitikere siger:

Både statsminister Angela Merkel og SPDs statsminister­kandidat Martin Schulz sagde søndag, at de ønskede at afslutte de forhandlinger om tyrkisk medlemsskab, som blev indledt med Tyrkiet i 2005.

Det er en naturlig konsekvens af at Tyrkiet, paradoksalt nok en NATO-allieret, optræder direkte fjendtlig mod Tyskland.

Man kan naturligvis forestille sig, at Mogherini vil holde døren på klem for Tyrkiet i ud fra en strategi om at «keep your enemies closer».

Analysen undervurderer muligvis både EU-elitens imperie­ambitioner, migrations­venlighed og dyrker en svaghed for det eksotiske. For Mogherini er de europæiske nationalstater efter alt at dømme en langt større fjende end Tyrkiet – som måske snarere fremstår som en lidt upoleret elsker.