Nyt

Seks år og seks måneders fængsel. Det var, hvad den tyske dommer i Ravensburg kunne svinge sig op til at idømme den 21-årige, syriske ingeniør-studerende, Dieab Khadigah, der i november sidste år blev stoppet af tysk politi på vej til København for at udføre et terrorangreb.

Beviserne mod Dieab Khadigah lå ellers på den flade hånd, og var til overflod bakket op af terroristens egen delvise tilståelse: Han havde 17.000 tændstikker (deraf tilnavnet “Tændstikmanden”), en pakke fyrværkeri, to 18 cm lange køkkenknive, batterier og fem walkie-talkier i sin rygsæk. Dertil kom, at det tyske politi fandt 8 afskedsbreve på Dieab Khadigahs mobiltelefon, som han ellers havde forsøgt at nulstille – og den meget sigende omstændighed, at han kun havde købt en enkeltbillet til Danmark og ikke havde medbragt andet tøj, end det han gik og stod i.

Alt i alt en helt overvældende bevismængde, der som nævnt blev bakket op af Dieab Khadigahs eget vidneudsagn, hvorefter han ganske vist kun erkendte at være kurer, men ikke desto mindre under afhøringen rodede sig ud i modstridende forklaringer om, at han ikke ville slå børn ihjel, kun ikke-muslimer.

ANNONSE

Sagen mod Dieab Khadigah viser, at var han ikke blevet stoppet, ville København stå for tur med endnu et af de terrorangreb, der med stadigt stigende hyppighed rammer Vesteuropa. At politiet – det tyske og/eller det danske – ikke i længden kan dæmme op for alle terrorangreb siger sig selv – og vi skal derfor være taknemmelige for, at det endnu en gang lykkedes at komme terroristerne i forkøbet.

Men netop på den baggrund virker det helt grotesk, at Dieab Khadigah slipper med så mild en straf: seks et halvt års fængsel er ingenting i betragtning af den planlagte forbrydelses alvor og omfang, og for at føje spot til skade, er Dieab Khadigah idømt en særlig tysk ungdomsstraf, der er mildere og som tager sigte på at lade gerningsmandens unge alder komme ham til gode. Det er således håbet, at han under sin (mildere) afsoning vil modnes til at se, hvor skrækkelige IS er, at islamisk terror er noget skidt – og at han i øvrigt vil blive en god, sekulær vesteuropæer og gøre sine studier færdige og blive en god samfundsborger. I Tyskland(!)

Naiviteten hos den tyske dommer er himmelråbende. Når Dieab Khadigah har afsonet sin straf er han stadig kun i slutningen af 20´erne og går det ham, som det går så mange andre indsatte i fængslerne, vil han blive endnu mere radikaliseret under sin afsoning og vil komme ud igen lige om lidt – ung, stærk og optændt af had til alt vestligt og sekulært.

Imens kan vi vente på det næste angreb.

 

 

http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE9719632/ung-syrer-faar-seks-et-halvt-aars-faengsel-i-bombesag/

http://www.dr.dk/nyheder/indland/21-aarig-syrer-skal-65-aar-i-faengsel-terrorplaner-i-koebenhavn

 

ANNONSE

2 svar til “Tændstikmanden idømt mild ungdomsstraf”

  1. Va Sawva siger:

    Hvorfor må vi vantro ikke se muhamedaneren, som vil slå os ihjel?

    Hvorfor er alle myndigheder så hensynsfulde overfor fjenden, muhamedanerne, som er midt iblandt os?

    Jeg fatter det ikke!

    Kan myndigheder og politikere ikke snart fatte, hvad det er, der er gang i?:
    muhamedansk invasion af nyt territorium, jihad i alle afskygninger og udbredelse af sharia og kalifatet.
    Det er, hvad de har gang i nu og har haft de seneste 1400 år!
    Nu har de vind i sejlene p.g.a. menneskerettigheder, humanisme og konventioner.

    muhamedanere hører til i muhamedanerland, og det er ikke her!

    Ud med dem alle sammen! – Hjem til muhamedanerland med dem!