Nyt

Utrygheden breder sig ligefrem proportionalt med islamiseringen, og at dømme efter butikkerne på Frederikssundsvej, så er Brønshøj i sandhed blevet multikulturel. Ekstra Bladet har lagt overvågningsvideoen fra DøgnNetto online, og den ligner alle de andre der lejlighedsvis lækkes.

Avisen har også talt med et ældre ægtepar fra nabolaget, der fortæller at de har boet i området i 35 år, men nu har besluttet at flytte til Frederiksberg. Som ringe i vandet.

“Jeg synes, det er sørgeligt, og man føler sig meget utryg… De færdes i grupper på 4-8 stykker og er meget provokerende og truende. Nogle af dem er helt ned til 12-13 år gamle, det er meget trist… Vi flytter til Frederiksberg inden for de næste få år. Det er meget trist, for vi har været utrolig glade for at bo her. Men det er blevet meget slemt, og der er områder, vi slet ikke tør færdes i.” (Anna og Benny til Ekstra Bladet)

Flere kritiserer politiet, men der skal nok mere end Søren Pinds ‘respektpakke‘ til at løse problemet. TV2 Lorry har talt med ‘Thomas, der fortæller at han har ringet til politiet om banden hele ’70 gange’.

ANNONSE

“Jeg oplever det som meget frustrerende, for vi får ikke ret meget hjælp fra politiet. De gange, jeg har ringet til dem, bliver man mødt med meget lange spørgsmål om, hvordan situationen er, og hvad det er, de skal kigge efter. Der er ingen hjælp at hente… Jeg er blevet ringet op om natten af dem, hvor de har spillet smarte overfor mig, fordi de har mulighed for at få mit nummer. Det er ikke altid lige så rart.” (TV2 Lorry, 12. februar 2016)

19-Nyhederne på TV2 bragte her til aften et interview med vaskeriejer Leif Clausen, der efter weekendens hærværk har besluttet sig for at lukke forretningen: “… ikke alle udgifter kan dækkes af forsikringen. Det koster vaskeriet livet”. Alt er smadret, som man kunne se i indslaget, og motivet har tydeligvis ikke været økonomisk berigelse. Det handler om dominans. Kulturel berigelse, så at sige.

“Alle maskiner uden undtagelse har de jokket et eller andet igennem, fortæller Leif Clausen til TV 2.

Også loftet har fået nogle tæv, og ødelæggelser i kælderen betød, at der stod vand, da Leif Clausen opdagede hærværket.”

ANNONSE

Ét svar til “Anna & Benny, Husum: “… det er blevet meget slemt, og der er områder, vi slet ikke tør færdes i””

  1. Louis B Knockel siger:

    Sådan skabes en ghetto. Forretningslivet jages væk, og når oprindelige beboere har mulighed for det, flygter de også. Venstreorienterede lokalpolitikere kan derefter bevilge hundreder af millioner til “genopretning”, som midlertidigt gør ghettoen lidt pænere at se på. Rutsjeturen mod afgrunden fortsætter.