Kopierede/fra hoften

Lørdag løb den årlige Copenhagen Pride af stablen med et kæmpe optog gennem hovedstaden.

Stemningen emmede af tolerance og falsk tryghed, da de homoseksuelle, politikerne og den frelste elite vandrede gennem liebhaverbydelen Frederiksberg.

For blot få år siden gik den store homoseksuelle hyldestparade igennem den muslimske bydel Nørrebro få kilometer væk. Det gør den ikke mere – og det er der en god grund til.

Dengang, da Copenhagen Pride gik under navnet Mermaid Parade, blev de homoseksuelle stenet af hadske muslimer med brosten og flasker, da de viste sig på Nørrebro.

4000 festklædte homoseksuelle er mødt op på Nørrebro en sommerdag i august 2001. Allerede et par timer, før optoget skal begynde, er den gal i den ‘multikulturelle højborg’.

20-30 indvandrere samler sten op og begynder at kaste dem mod de festlige bøsser og lesbiske, der står og hygger.

Der drejer sig hovedsagelig om migranters børn og unge, og en deltager er chokeret over, at deres muslimske forældre og andre voksne intet gør.

“Vi prøvede at få kontakt til de voksne og bad dem om at få styr på deres børn … de var pisse-ligeglade med den vold, som blev lavet lige for næsen af dem,” fortæller deltageren Bo Sørensen, der har en dansende ven, der er blevet ramt af en sten.

Steningen af de homoseksuelle bliver ved i timevis, og desperate vidner prøver at alarmere politiet. En af deltagerne ringer efter politiet første gang klokken 12 og får en overraskende melding fra alarmcentralen:

ANNONSE

“Det var os (deltagerne i priden, red.), der måtte forlade områder, hvis det var for farligt,” fortæller pride-deltageren Jørgen Weis.

Politiet er først fremme klokken 13.42 – over halvanden time efter første alarmopkald om stenkastende muslimer. De hadske indvandrere har frit spil på Nørrebro i 2001.

Lokalpolitikeren Klaus Bondam fra Det Radikale Venstre er chokeret over, at de muslimske forældre ikke gør noget for at stoppe steningen af de homoseksuelle:

“Forældrene ville ikke tale med os. Det var chokerende at se, hvordan de voksne helt nægtede at blande sig,” fortæller den radikale politiker, der selv er homoseksuel, til Ekstra Bladet.

Det store farvestrålende pride-optog sætter igang omkring klokken 14. Men de hadske muslimer er slet ikke færdige med at stene homoseksuelle ud af deres bydel.

Det kilometerlange optog går ad Nørrebrogade mod Københavns Rådhusplads og kort tid efter starten, vælter de muslimske sten nedover de udklædte homoseksuelle.

En port til en baggård ud for Nørrebrogade 5 bliver pludselig åbnet, og seks-syv muslimer stormer ud og kaster flasker og sten efter festdeltagerne. Nogle af de muslimske mænd er i bar overkrop, mens de udfører deres angreb mod uskyldige homoseksuelle.

Kampklædte betjente stormer frem og foretager en enkelt anholdelse. De øvrige ballademagere slipper væk, selvom politihunde ihærdigt leder efter dem.

“Det jeg så, vil jeg nærmest betegne som drengestreger,” fortæller Klaus Bondam, der prøver at undskylde muslimernes stenkast.

Under hele det homoseksuelle festoptog fra Ydre Nørrebro til Rådhuspladsen bliver de mange deltagere i priden chikaneret flere gange.

To deltagere bliver ramt af kasteskyts i hovedet og må køres på hospitalet. Det er dette voldsorgie, som Klaus Bondam betegner som ‘drengestreger’.

Nogle timer senere overfalder 10-15 indvandrere en politipatrulje på Nørrebro ved området omkring Blågårdsplads. En 33-årig kvindelig betjent bliver ramt af en sten i hovedet og er i livsfare. Politibetjenten får et åbent kraniebrud, kæbebrud og et kraftigt piskesmæld. De muslimske mænd er ophidsede over den åbenlyse homoseksualitet, der har været i deres bydel.

“Hun (betjenten, red.) kunne være død, hvis det var hjørnet af brostenen, der havde ramt,” siger kriminalinspektør Kurt Jensen.

Den socialdemokratiske politiker Torben Lund, der har en fortid som sundhedsminister og eu-politiker, er med i festoptoget. Han undrer sig over den muslimske reaktion på Nørrebro:

“Det er virkelig en skuffelse, og jeg forstår ikke den mangel på tolerance,” erklærer Torben Lund.

I de følgende år prøver man forskellige ruter og startpunktet for det store optog af festende bøsser og lesbiske. Siden 2009 har Copenhagen Pride haft fast tilhørsforhold til Frederiksberg Kommune, hvor man ikke har så mange muslimske migranter boende.

Igen og igen vender myndigheder det blinde øje til de hadske muslimers angreb på danske værdier. Se blot dette citat fra en politichef – få dage efter de mange stenkast mod de homoseksuelle:

“Der så mange gode kræfter og tiltag på Nørrebro og masser af steder, hvor jeg personligt ved, at integrationen trives, og hvor folk lever og hygger sig sammen,” lyder det fra chefpolitiinspektør Kai Vittrup, Københavns Politi.

Myndighederne og politikerne har fejlet, og de har sat danskernes sikkerhed over styr.

ANNONSE

Mest læst