Nyt

Danmark er gudskelov ikke en del af ‘EU’s asyltvang’, men grænserne er stadig åbne, og rundt omkring i kommunerne er ‘integration’ stadig en hovedopgave. Vi må ‘tage alle geværgreb’, lyder det fra Tårnbys borgmester i seneste udgave af lokalavisen 2770 Tårnby – Flygtninge på vejen (s. 6).

“Utilfredshed på Haarlem Allé efter at kommunen har købt villa til flygtninge. Det er kun den første i en række…

Frank Clausen bor på Haarlem Allé, og han forstår ikke kommunens beslutning om at købe en villa og måske installere seks flygtninge i den:

‘Det er ikke at behandle folk ordentligt at sende dem ud i lokalområdet. … F.eks. kan man købe eller lease pavilloner, det må være billigere end en villa til 4 mio. kr.’. …

Frank Clausen utilfredshed deles delvist af Brian Møllebjerg: ‘Jeg er ambivalent, for som konservativ ind i hjertet er jeg ikke meget for den DF-retorik. Men omvendt kan det med at sende f.eks. seks enlige mænd ud i boligområdet godt give bekymringer’.

DF’s leder Paw Karslund, der selv bor i området, stemte som den eneste imod købet… Frank Clausen understreger at han ikke vil sammenlignes med racister: ‘… Men vejen er altså i oprør, for det første folk siger er, at nu kan de ikke sælge deres huse.”

Mere.

“… folk i almennyttige boliger bliver heller ikke spurgt… Det mest triste ved sådanne protester fra villaområder er, at de synes de er finere end alle dem der bor i almennyttigt boligbyggeri. Man kan ikke sige at et parcelhusområde skal være flygtningefrit.” (Henrik Zimino, borgmester, socialdemokrat)

ANNONSE