To dages karantæne, syv dage, en måned. Mange oplever at blive udelukket fra Facebook, fordi de har skrevet noget, som nogen ikke kan lide. Ikke fordi de har opfordret til ulovligheder og dermed overtrådt den danske straffelov, men fordi de har forkerte meninger.
Hvem afgør, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der derfor skal have lov at komme frem eller lukkes ned? Det er lidt af et mysterium. Facebook meddeler, at den ikke er et medie i normal forstand og derfor ikke har nogen ansvarlig redaktør, som det er tilfældet i dagspressen, de elektroniske medier og en række websites.
Facebook fralægger sig altså ansvaret for, hvem der kan komme til orde, og hvem der ikke kan, men overlader det til et selvbestaltet Fb-politi, der anmelder deres medborgere og får munden lukket på dem.
Men helt så enkelt er det nok ikke. Ikke enhver kan opnå status som succesrig meddeler. Lad os lave et lille tankeksperiment: Jeg angiver en række personer, der på Facebook har udbredt den påstand, at Jordens opvarmning er menneskeskabt. Ganske vist har ingen bestridt, at det er blevet en anelse varmere siden 1850, men jeg tror ikke, at det skyldes noget, som mennesker har gjort, og jeg er fornærmet over CO2-entusiasternes menneskesyn.
Hvad sker der så? Absolut intet! Jeg kan højst opnå selv at blive blokeret, fordi jeg har rettet grundløse anklager mod ordentlige mennesker.
Det er ganske specielle synspunkter og oplysninger, man kan blive udelukket for. Mener man, at den muhamedanske tilvandring har været en skidt ide, at islam ikke er en religion, at visse kvinder ikke er til at holde ud, at der er forskel på IQ’en i Danmark og i Congo – og den slags – kan hammeren falde. Det selvfølgelig i orden, hvis man har prøvet at udtrykke sine tanker i et læserbrev til Politiken, for det er Politikens ret at afvise læserbreve. Man kan så prøve et andet sted.
Men når vi taler om Facebook, er der ikke noget andet sted. Fb har de facto monopol på at formidle private tilkendegivelser, og monopoler har ikke lov til at oprette et meningspoliti eller at betjene sig af et. Lad os forstille os, at Danish Crown har fået kontrol over kødproduktionen og derfor ansat nogle luskere, der angiver hjemmeslagtere og folk, der indsmugler pølser fra Polen. Så ville kødgiganten sikkert få at høre fra Margrethe Vestager.
Det kan undre, at Folketinget ikke har interesseret sig for Fb’s misbrug af sin monopolstatus. Man skulle mene, at det er usundt for den fri meningsudveksling og dermed for demokratiet.
Under den tyske besættelse havde Gestapo hyret nogle danske ”sporvognsmeddelere”, hvis job var at lure på, hvad folk sagde til hinanden i sporvognen og angive de formastelige til tyskerne. Det var alvorligt, for folk var jo nødt til at køre i sporvogn. I dag er de nødt til at udbrede deres meninger på Facebook, med mindre de vil betale tusinder af kroner på at sende breve.
Skal folk da have lov til at sige hvad som helst? Nej, straffeloven sætter grænser. Men det er politiets, anklagemyndighedens og domstolenes opgave at afgøre, hvornår grænsen til det strafbare er overskredet.
Og ikke selvbestaltet Fb-Gestapo.
