Indbyggerne i den amerikanske delstat Virginia stemte den 3. november for at indføre »retten til reproduktiv frihed« i delstatens forfatning. Forslaget, kendt som »Question 1« eller »Right to Reproductive Freedom Amendment«, blev vedtaget med omkring 62 procent af stemmerne.
Ændringen fastslår, at »alle har en grundlæggende ret til reproduktiv frihed«. Den beskytter også læger, sygeplejersker og patienter mod straf eller sanktioner for beslutninger, de måtte have truffet.
Varig beskyttelse mod republikansk flertal i delstatsparlamentet
Abort kan ikke forbydes, så længe en læge vurderer, at det er medicinsk forsvarligt af hensyn til moderens fysiske eller mentale helbred, eller hvis fosteret ikke er levedygtigt. Antallet af læger, der skal godkende en sen abort, reduceres fra tre til én.
Virginia har været den eneste delstat i det sydlige USA, der ikke har indført abortrestriktioner eller tidlige frister, efter at USA’s højesteret ophævede Roe v. Wade, som i 1973 fastslog, at den amerikanske forfatning giver kvinder ret til abort. Dommen gjorde abort lovligt i hele USA og stod ved magt i næsten 50 år, indtil den blev ophævet i 2022.
NEW: Virginia voters vote to allow the abortion of babies who are minutes from being born, as long as a single doctor deems the mother's "mental health" needs saving.
The constitutional amendment will establish permanent protections for abortions.
Women will be able to kill a… pic.twitter.com/lil7rYIXpH
— Collin Rugg (@CollinRugg) November 4, 2026
Stort skøn for »abortudbydere«
Den nuværende lovgivning tillader abort gennem andet trimester, dvs. den anden tremånedersperiode, som en graviditet kan inddeles i. Tilhængerne ser den forfatningsmæssige forankring som en varig beskyttelse mod fremtidige politiske ændringer i delstatsforsamlingen.
Pro-life-organisationer advarer om, at loven giver »abortudbydere« stort spillerum til skønsmæssigt at udføre sene aborter.
Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.
🚨 Bishop Michael Burbidge of Arlington, Virginia, has issued a statement in response to Virginia voters' decisions to legalize abortion up until birth and recognize same-sex "marriage."
'Tragically, a majority of Virginians voted this election season to insert an extreme and… pic.twitter.com/arqrpv8FQC
— CatholicVote (@CatholicVote) November 4, 2026
I ni amerikanske delstater samt Washington D.C. er abort i princippet lovligt indtil fødslen. I Alaska, Colorado, Maryland, Michigan, Minnesota, New Jersey, New Mexico, Oregon og Vermont er der ingen lov, der fastslår, at abort bliver ulovligt efter et bestemt antal uger.
Abort er forbudt med få undtagelser i 13 delstater: Alabama, Arkansas, Idaho, Indiana, Kentucky, Louisiana, Mississippi, North Dakota, Oklahoma, South Dakota, Tennessee, Texas og West Virginia. Syv delstater har grænser på mellem seks og 12 uger.
I Canada har der siden 1988 ikke været nogen føderal ugebegrænsning. Abort er lovligt gennem hele graviditeten, men klinikker og hospitaler kan fastsætte deres egne grænser.
