Italiens tidligere premierminister Giuseppe Conte, der leder den centrum-venstre Femstjernede Bevægelse (M5S), har afvist “woke”-ideologien.
Dette har skabt splittelser inden for den venstreorienterede alliance, der håber at besejre Giorgia Meloni ved det næste valg, ifølge The Telegraph.
Mens mange venstreorienterede politikere i hele Vesten, inklusive Italien, er stærkt engagerede i LGBTQ-rettigheder, racisme og andre woke-dagsordener, vil Conte afvise hele woke-projektet.
Contes argument er, at almindelige italienske vælgere er mere bekymrede over lave lønninger, dyrt brændstof, ventelister på hospitaler og de stigende leveomkostninger.
Det er sikkert at antage, at det samme kan siges om almindelige vælgere i hele Vesteuropa, som aldrig har været generet af transhysteri og hijab-hyldest.
“Woke-kultur er blevet en slags selv refererende moral religion, og for en progressiv kraft ville det være en alvorlig strategisk fejltagelse at stole på den til, at generere effektiv politisk handling,” skrev Conte i en leder i La Repubblica fredag.
Han skrev yderligere, at venstrefløjen i stedet, bør tage fat på de økonomiske og sociale bekymringer hos “de underbetalte, arbejderne, små virksomhedsejerne og middelklassen, der står over for en fremtid uden nogen form for sikkerhed”, og skal tage fat på “de grundlæggende årsager til ulighed”.
Contes bemærkninger fortolkes som et forsøg på at adskille sig fra sin hovedrival på venstrefløjen – Elly Schlein, lederen af Partito Democratico (PD), som betragtes som Italiens svar på AOC.
Elly Schlein, leder af Partito Democratico. Foto: Facebook/ Schlein
Contes holdninger ses som en implicit kritik af Schlein, der er tiltænkt som Contes samarbejdspartner. Der er også flere andre venstreorienterede partier i Italien, der håber at kunne slutte sig til dannelsen af en alliance mod Meloni, men de har haft svært ved at blive enige om en fælles leder og premierminister kandidat.
Forholdet mellem M5S og PD har længe været anspændt, og dette kan være motivationen bag Contes angreb på woke-kulturen. Hvis PD erstatter Schlein, vil dette bane vejen for et bedre samarbejde på den italienske venstrefløj.
Selv inden for PD mener mange partiveteraner, at Schlein er for radikal, så det er ikke utænkeligt, at hendes lederskab vil blive udfordret inden valget.
Giorgia Melonis regering vil næste måned blive Italiens længst siddende regering, i en enkelt periode i efterkrigstiden. Hendes støtter siger, at hun har bragt stabilitet og selvrespekt til Italien, mens kritikere siger, at hun ikke har formået at tackle mange af landets systemiske problemer, lige fra bureaukrati til ungdomsarbejdsløshed og lav økonomisk vækst.
Italiens premierminister Giorgia Meloni
Contes kommentarer blev støttet af Matteo Renzi, en anden tidligere premierminister og leder af det centrum-venstre parti Italia Viva.
I en leder søndag sagde han, at hvis venstrefløjen skal slå Melonis højrefløjs koalition ved det næste valg, skal den fokusere på “sociale spørgsmål, økonomisk velstand og folks hverdag, ikke “woke culture”.
Debatten i Italien er blevet udløst af nylige udtalelser i USA, fra den demokratiske politiker Alexandria Ocasio-Cortez (AOC), der sagde, at “Woke 1 var vanvid”. AOC var selv en af frontfigurerne for det vanvid, hun nu kritiserer.
Rocco Casalino, et tidligere medlem af Contes parti, sagde, at det var et problem, “når kampen mod diskrimination bliver en ‘moralsk religion’, langt fra folks hverdagsproblemer”.
Casalino, der selv er homoseksuel, sagde, at nogle “woke”-tiltag utilsigtet havde skadet LGBTQ-miljøet. Han nævnte blandt andet konflikten om transkvinder, dvs. mænd, inden for kvindesport. Ved at bukke under for sådanne åbenlyse uretfærdigheder, “giver du homofober en undskyldning for at angribe hele kampen for LGBTQ-rettigheder,” skrev Casalino.
Contes træk forventes at møde modstand på venstrefløjen. Ilaria Salis, medlem af Europa-Parlamentet for Sinistra Italiana (den italienske venstrefløj), sagde, at “woke” kultur var “et spøgelse skabt af højrefløjen for at underminere rettigheder og social retfærdighed.”
Riccardo Magi fra det lille centrum-venstre parti Europa+ sagde, at “i et land uden lovgivning om livsafbrydelse, hvor homoseksuelle par ikke kan adoptere børn, og adgangen til assisteret reproduktion er begrænset,” ville det være forkert at lade sådanne problemer ligge.
Den konservative koalition ledet af Meloni, beskyldte med glæde venstrefløjen for at ændre kurs i håb om at vinde stemmer. Venstrefløjen “gør det samme, som den gjorde med kommunismen – distancerer sig fra den efter at have støttet den i årevis, efter at have ødelagt liv,” sagde Lucio Malan fra Melonis parti Fratelli Italia (Italiens brødre).
Det næste parlamentsvalg i Italien skal afholdes senest i december 2027.


