

Handelsbalancen mellem EU og Kina er uholdbar, og unionen skal indtage en mere robust linje over for Beijing, siger Europa-Kommissionen, der diskuterede forholdet mellem EU og Kina under et møde i Bruxelles fredag.
Europa-Kommissionen, ledet af præsident Ursula von der Leyen, har gentagne gange advaret mod, at Europa oversvømmes med produkter fra Kina, som Beijing subsidierer for at underminere konkurrenceevnen i de lande, som kineserne eksporterer til. Fra 2024 til 2025 steg unionens handelsunderskud over for Kina også fra 312 milliarder euro til 360 milliarder.
Ifølge indiskretioner fra fredagens møde, som Die Welts Bruxelles-korrespondent, Stefan Beutelsbacher, fik fat i, blev det foreslået at indføre kvoter på import fra Kina.
Officielt talte embedsmænd i Bruxelles om en “orienterings debat”. De sagde, at det blot handlede om at udveksle ideer og afstemme holdninger. Men i virkeligheden kan mødet i Bruxelles have markeret et vendepunkt: begyndelsen på en æra, hvor Europa gør oprør mod en stor økonomisk rivals dominans – og endda risikerer en handelskrig for den.
Kommissionen har mistanke om, at Kina konkurrerer på en dybt urimelig måde:
Ifølge undersøgelser fra Europa-Kommissionen subsidierer regeringen i Beijing visse varer – såsom elbiler – og giver dem dermed en urimelig fordel på verdensmarkedet. Der er lignende mistanker om stål, vindmøller og solceller. Derudover kommer der ifølge myndighederne i Bruxelles mange usikre varer fra Kina til Europa, såsom legetøj, der indeholder giftige kemikalier.
I princippet ønsker EU et godt forhold til Kina, men den nuværende situation rejser et dilemma:
Spørgsmålet, der blev stillet på mødet i Bruxelles fredag, var: Hvad er i sidste ende mest skadeligt – en ordkrig med Beijing eller den langsomme tilbagegang i europæisk industri?
En af de førende fortalere for en strengere Kina-politik er EU’s industrikommissær Stéphane Séjourné, som er fransk. Han følger dermed regeringens linje i Paris. Modstanden kommer dog fra konkurrence kommissær Teresa Ribera. Hun går ind for et tættere samarbejde med Beijing – ligesom sin tidligere chef, den spanske premierminister Pedro Sánchez.
Næsten ingen europæisk regeringsleder virker så positiv over for Beijing; Sánchez har allerede været der fire gange (enhver der har været i Spanien har set de mange kæmpe haller med billigt bras, af alle slag, fra Kina) og viser sig åben for kinesiske investeringer. Tysklands position ligger et sted mellem Frankrigs og Spaniens: Industriminister Katherina Reiche opfordrede for nylig til en “afbalanceret tilgang” med effektive beskyttelsesforanstaltninger, samtidig med at dørene holdes åbne.
EU skal derfor blive enige med sig selv, hvilket normalt er meget vanskeligt. Således er split og hersk også relativt let for Beijing.
Kina har allerede advaret om modforanstaltninger, hvis EU indtager en strengere linje, rapporterer Die Welt.
Kjøp «Den grønne guden» av Giulio Meotti her!
Usensurerte nyheter. Abonner på frie og uavhengige Document.