Kopierede/fra hoften

Det er kommet frem, at den afghanske terrorist, der myrdede en kvindelig nationalgardist i Washington DC og sårede en anden, som stadig er i kritisk tilstand, i flere år arbejdede for CIA i Afghanistan. Rahmanullah Lakanwal, som han hedder (navnet betyder noget i retning af ”kong Allah”), skulle ifølge officielle oplysninger have været grundigt undersøgt, før han fik opholdstilladelse i USA. Han var med til at bekæmpe USA’s fjender, så hvad kunne gå galt?
Svaret er desværre, at Rahmanullah er muslim, og at hans højeste loyalitet derfor altid er til den muhamedanske ideologi. Det er som i Danmark. Her optræder talløse muslimer som om, de er fuldt integrerede, men kradser man lidt i overfladen, opdager man hurtigt, de først og fremmest er muhamedanere og derfor arbejder på at omdanne Danmark til et muslimsk emirat. Der er undtagelser, men så taler vi om mennesker med en islamisk baggrund, som enten har vendt islam ryggen eller er på vej til det. Rettroende muslimer må ganske enkelt ikke lade sig integrere eller assimilere, hvis de vil undgå at ende i helvede.
For nogle år siden fik jeg besøg af min desværre afdøde canadiske ven, Bjørn Larsen, som havde medbragt en amerikansk specialstyrke-soldat, der i adskillige år havde opereret i Afghanistan. Det havde han gjort sammen med en afghaner, der hadede Taliban. Jeg fandt ikke ud af, hvem soldaten arbejdede for og spurgte ikke, men jeg går ud fra, at det var for CIA.
Da vi diskuterede islam, berettede min amerikanske hjemmelsmand, at han engang havde spurgt sin afghanske medkæmper, hvad han ville gøre, hvis en islamisk autoritet beordrede ham til at dræbe ham.
”Then I’m sorry”, svarede han. Oversættelse: Så må jeg efterkomme ordren.
Uanset hvordan vi vrider og vender os, vil muslimer altid prioritere deres ideologi. Sådan har det været i 1400 år, og vi har ingen grund til at tro, at det skulle have ændret sig.