Næsten et år efter, at de sidste amerikanske tropper forlod Afghanistan og overlod landet til Taleban, høster landets kvinder de bitre frugter.

I en længere artikel udmaler New York Post de fortvivlede forhold, som afghanske kvinder nu må affinde sig med. Som noget af det første beordrede Talebans ”Ministerium for synd og dyd” alle kvinder til at gå tildækket fra top til tå, og hvis de vover sig ud, risikerer de, at langskæggede mænd spørger dem, hvor deres værge er. Kvinder må nemlig ikke gå rundt uden mandligt opsyn. Piger har fået forbud mod at gå i skole efter sjette klasse, og kvinder, der er så heldige overhovedet at have et arbejde, får det halve af mænds løn.

En siger til New York Posts reporter: ”Som det er nu, kan livet ikke kaldes et liv. Alligevel er vi på en eller anden måde tvunget til at leve med det.” En anden beretter, at kvinder nu lever under ”jungleloven”. Hvis man bliver syg, er der ikke penge til medicin, og langt de fleste af landets sundhedsklinikker er lukket. Kvinder, der har mistet deres arbejde, sidder hjemme og gruer for deres egen og deres børns fremtid. I mange tilfælde er fattige familier tvunget til at sælge deres mindreårige døtre til ”ægteskab” med ældre mænd.

”Tror du, at der stadig er nogen derude, som kan hjælpe os?” spørger en fortvivlet kvinde. Det svar, vi må give hende og resten af Afghanistans kvinder er: Desværre nej. Vi har prøvet. Vi har sendt soldater i døden for at give Afghanistan muligheden for at blive et civiliseret samfund. Vi har investeret billioner, vi har trænet den afghanske hær, og lige lidt har det hjulpet. Så snart de vestlige tropper var ude, vendte Afghanistan tilbage til den ideologi, der netop går ud på at undertrykke kvinder, som ikke har andre rettigheder end at gøre, hvad der bliver sagt. Hvis det skal ændre sig, må afghanerne forkaste ideologien. Det må de selv gøre. Ingen kan trygle eller tvinge dem til det.

Og lad os ikke føle os for sikre i Danmark. Vi har heller ikke kunnet civilisere den herboende ummahLa, så hvis danske kvinder vil undgå at dele skæbne med deres afghanske søstre, skal de holde op med at stemme på partier, der arbejder for folkeudskiftningen.

Uheldigvis bliver de fleste kvinder ved med at stemme på partier, der baner vej for en afghansk fremtid.