

Kvindemagasinet Glamour UK har udnævnt ni transkvinder til “årets kvinder”. I interviewet mener en af dem, at de bør få betaling for at være trans.
De biologiske mænd er de offentlige ansigter i kampagnen “Protect The Dolls“. En T-shirt-kampagne, der startede som et solidaritetsstunt, men for nylig er blevet en stor kulturel kampagne for at vise støtte til transsamfundet.
Kampagnen fokuserer på, at transpersoner skal kunne “arbejde, elske og eksistere med værdighed”.
Nu har det kendte kvindemagasin Glamour UK udnævnt ni af ansigterne bag kampagnen til “årets kvinder”.
“Betal os!”
Model Ceval Omar er en af de ni transkønnede personer på forsiden af magasinet. Hun mener, at et af de vigtigste aspekter af kampagnen er, at The Dolls bør få betaling.
“Først og fremmest bør det betyde ‘betal The Dolls‘, for der er ingen bedre beskyttelse end at have stabilitet og penge til at betale for den sikkerhed, der følger med et hjem, hormoner og den slags,” sagde Omar i et interview med Glamour UK efter prisoverrækkelsen.
Omar sagde ikke noget om, hvor pengene skulle komme fra, eller hvem der skulle betale.
Rowling reagerer
Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling er en af dem, der har reageret på, at ni biologiske mænd er blevet tildelt titlen “Årets kvinde” af magasinet.
I et indlæg på X skriver Rowling:
“Jeg voksede op i en tid, hvor konventionelle kvindemagasiner fortalte piger, at de skulle være tyndere og smukkere. Nu fortæller konventionelle kvindemagasiner piger, at mænd er bedre til at være kvinder end de selv er.
I grew up in an era when mainstream women’s magazines told girls they needed to be thinner and prettier.
Now mainstream women’s magazines tell girls that men are better women than they are. pic.twitter.com/ybEFr8XdSv
— J.K. Rowling (@jk_rowling) October 30, 2025
Glamour UK har valgt at svare Rowling med en artikel, der forklarer kontroversen omkring Rowling gennem de seneste fem år. I stedet for at forsvare prisen vælger magasinet at fremhæve andre kendte personer, der har kritiseret forfatteren.