Nyt

Det konservative tyske parti Alternative für Deutschland (AfD) har lagt sag an mod Tysklands indenlandske efterretningstjeneste, efter at de den 2. maj klassificerede partiet som “bekræftet højreekstremistisk”.

Bundesamt für Verfassungsschutz’s (BfV) klassificering giver myndighederne mandat til overvågning, brug af informanter og aflytning af partiet. AfD hævder, at beslutningen er politisk motiveret og antidemokratisk.

– Etnisk baseret forståelse af tysk identitet

Sagen blev indbragt for forvaltningsdomstolen i Köln den 5. maj med krav om, at ekstremiststemplet fjernes, og at overvågningen stoppes.

BfV’s beslutning er baseret på en upubliceret intern rapport på 1.100 sider. Rapporten beskriver AfD’s angiveligt “racistiske og antimuslimske” holdninger og “etnisk baserede forståelse” af tysk identitet som uforenelig med Tysklands demokratiske forfatning. Partiet siges også at underminere principper som menneskelig værdighed og retsstatsprincippet.

– Misbrug af magt

AfD’s ledere Alice Weidel og Tino Chrupalla kalder klassificeringen “et alvorligt slag mod det tyske demokrati” og beskylder BfV for at misbruge sin magt til at svække den legitime opposition. Klassificeringen krænker partiets frihed til at kritisere regeringens indvandringspolitik og skader dets offentlige image.

De hævder, at timingen – lige før en ny regering under Friedrich Merz (CDU) tiltræder – er strategisk valgt.

– Lære af historien

USA’s udenrigsminister Marco Rubio har kaldt klassificeringen for “tyranni i forklædning” og beskyldt Tyskland for at underminere demokratiet.

Tysklands udenrigsministerium forsvarede beslutningen ved at sige, at “vi har lært af historien, at højreekstremisme skal stoppes”.

Rekordstor tilstrømning af medlemmer

AfD, som blev det næststørste parti ved parlamentsvalget i februar med 20,8 procent af stemmerne, har oplevet en yderligere stigning i popularitet. I april førte partiet i meningsmålingerne foran CDU/CSU.

På trods af – eller som en folkelig reaktion på – ekstremistklassificeringen har AfD fået rekordmange nye medlemmer, mere end tusind, på tre dage.

– Velkommen til Kafka

– Forbundskontoret for beskyttelse af forfatningen klassificerer AfD som “absolut højreekstremistisk” – baseret på en hemmelig rapport, som ingen må se. Ingen offentlig indsigt. Ingen uafhængig revision. Et parti bliver stemplet – og årsagen forbliver hemmelig.

Velkommen til Kafka. Velkommen til Tyskland 2025, skriver CS:

Sagen forventes at tage tid, og resultatet kan blive anket til højere retsinstanser.