Tavle

Hvad kan der ske på 6691 dage? Et lands retssystem kan blive overtaget af stærke islamiske kræfter!

30. september 2005 bliver 12 satiretegninger offentliggjort i Jyllands-Posten. Det er avisens kulturredaktør Flemming Rose, der godkender de 12 tegninger.

De 12 tegninger forestiller Muhammed eller henviser til muslimernes profet.

Der er tale om en i dag ikonisk avisside, hvor islams dogmer og billedforbud var omdrejningspunktet.

Vi spoler tiden 6691 dage frem. Der er gået 955 uger og seks dage. Datoen er 25. januar 2024.

På den dato satte det danske retssystem en ny skillelinje. Hold tungen lige i munden.

Thi kendes for ret! Hvis en chef hos Dansk Folkeparti – på satirisk vis – bliver sammenkædet visuelt med en af Jyllands-Postens satiretegninger, så får den person, som, retten mener, er afsenderen af satiren, en hård fængselsstraf.

På 6691 dage er danskerne gået fra at kunne trykke satiretegninger med et islamisk tema til at dømme og fængsle personer, der bruger de samme tegninger i en anden satirisk sammenhæng.

Danske domstole bruger islam – og erkender islams magt – når der skal afsiges domme.

På 6691 dage er satiretegninger med et islamisk præg gået fra at være harmløse tegninger … til at kunne bruges til at udstede fængselsdomme over danske borgere.

Der er kun ét ord for det: Begrænsning af danskernes ytringsfrihed og satiretradition på baggrund af islamisk pres fra ind- og udland.

Danmark er ikke længere et sekulært demokrati.

Se også
Kong Frederik og islamisterne: Er kongehuset farligt for danskerne?

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden

Bidens store bagslag