Kommentar

Denne demonstrant forstår et og andet. Foto:Ringo H.W. Chiu/AP/Scanpix
Det tyvende århundrede blev kaldt det amerikanske. Den tid er forbi.
Jeg talte med en klog mand af den yngre årgang, der anholdt mig for at have skrevet, at hvis USA falder, så gør resten af Vesten også. Vil jeg fastholde det synspunkt? Svaret er ja.
Hvordan skulle det gå til? spurgte min samtalepartner.
Som jeg forklarede: USA’s demokratiske parti – og særligt Joe Biden, der har lukreret på at gøre tjenester for kommunisterne i Beijing – fremhæver, at Kinas økonomiske fremgang er en gave til verden. Vokser Kinas økonomiske magt, har vi grund til at glæde os. Og det har især den amerikanske storkapital, som under en demokratisk administration kan indgå alle mulige lokumsaftaler med regimet, mens bl.a. Hong Kong bliver knust. Nogen kan måske huske, at multimilliardæren, Michael Bloomberg afviste, at Kina er et diktatur. Hvorfor gjorde han det? Fordi han tjener penge på at gå Beijings ærinde.

Med Biden ved roret får den kinesiske imperialisme nye og uanede ekspansionsmuligheder. I Afrika, Sydamerika (Venezuela) og Det Sydkinesiske Hav. Også i Danmark har de kinesiske kommunister gode muligheder, som Aia Fog beskriver i nedenstående link.

Vores regering og folketing tør ikke engang forsvare Hong Kongs indbyggere, og når kinesernes demokratiske – dvs. udemokratiske – venner sidder ved magten i USA, hvem skal så forsvare friheden?
Engang var der fædrelandssindede kapitalister. Nu er der kun kynikere, som vil sælge deres bedstemor til den højstbydende kommunist.
ANNONSE