Saadou N Mourched diskuterer på debattør Eva Gregersens Facebookvæg, hvor han giver udtryk for, at frie ytringer mod islam er at sammenligne med en voldtægt af muslimer. Dave Bah leverer en morsom replik til syriske Saadou Mourched: Mon man finder DNA rester af Rasmus Paludan i din endetarm?

Rune Kühl skriver på Facebook:

@Saadou Mourched det er jo ikke tegninger, der har kostet liv, men de voldsparates trusler og terror.

Selv hvis tegningerne var alt det, du siger, de var (og det er de ikke), så ville de ikke være skyld i et eneste dødsfald, eller i, at vi 17 år efter, at de blev trykt, stadig må leve med terrortrusler – 4 angreb er afværget det sidste halvandet år i Danmark.

Truslerne ophører altså ikke, bare fordi man ikke viser tegningerne.

Så hvis nogen er “nazistiske”, er det de trussels- og voldsparate.

Og det var faktisk det, som den mest kontroversielle tegning kommenterede: det var ikke tegneren, der anbragte bomben i profetens turban – det var terroristerne.

På tidspunktet for tegningen var Rushdie truet gennem flere år, Theo Van Gogh var slået ihjel, og det samme var uskyldige mennesker i New York, London, Madrid, Jordan og på Bali, for bare at nævne nogen – og det er fortsat lige siden.

Men folk som dig forarges over 17 år gamle tegninger, der kritiserer, at der begås terror i islams navn – men forarges ikke over terroren.

Hvorfor rettes muslimers globale vrede ikke mod ekstremister og terrorister, men md deres kritikere?

Er det fordi du og dine meningsfæller dybest set er enige med terroristerne i, at vi alle sammen fortjener at dø på grund af nogle gamle tegninger?

Saadou Mourched svarer:

Rune Kühl ægget og hønen . Diskussioner og diskussioner om igen og igen . Frihed er ikke ubegrænset . Din frihed slutter netop der ved min friheds tærskel . Voldtægts lovgivning kan give dig svaret på, hvad du bliver ved med at diskutere. Det er muslimens frihed du skal respektere , ikke bare din lyst . Muslimen siger nej , så er det nej . Når jeg agerer som jeg gør, er det fordi jeg ikke længere har lyst til at se uskyldige mennesker slåes ihjel , stikkes til invalider af fanatiker som med vold og magt vil ytre sig frie, mens den ytring er en voldtægt på den andens tro og sjæl . Kan du forstå det . At sige nej til tegninger er at skåne menneskeliv , journalister s , læreres liv , for verden er fyldt med tosser og de skal ikke have grund til at stilke kniven i ryggen på dig, dine børn , mig eller nogen andre . Derfor skal , hverken journalister eller lærere , skuespillere eller andre ikke være gidsler i din hazard spil. Husk den nye lov om voldtægt . Det er retledende eksempel på vores diskussion . Nej betyder nej og så er den ged barberet .

Niels Bruun skriver:

Saadou Mourched skrev:

“Muslimen siger nej , så er det nej .”

“Muslimen” kan bestemme hjemme i privaten, på sit toilet og i moskeen. Men i det offentlige rum gælder der andre regler, og det er ikke muhammedanere, som bestemmer der.

Er det for svært?

Dave Bah leverer denne morsomme replik til Saadou Mourched:

Saadou Mourched hvis du mener, at voldtægtslovgivningen kan bringes i spil over for folk, der ytrer sig om din religion, på en måde du ikke bryder dig om, så må du jo anmelde dem for voldtægt og lade politiet vurdere hvorvidt der skal rejses sigtelse imod dem. Mon man finder DNA rester efter Rasmus Paludan i din endetarm? Jeg tvivler, men jeg vil lade tvivlen komme dig til gode

Saadou Mourched trak sig herefter fra debatten.

Saadou Mourched er ifølge sin Linkedinprofil “koordinerende projektansvarlig hos Kulturmøde Over Grænser”.