Kommentar

“Regeringen vil give børn ned til 0 år lov til juridisk kønsskifte”, meddeler DR.dk. Ifølge Statsradiofonien forestiller Mette Frederiksen sig altså, at børn, der endnu hverken kan tale, gå eller sidde på potten, på en eller anden måde kan bede om at skifte køn.
Til oktober vil regeringen fremsætte lovforslag om at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Forslaget indgår i Mette Frederiksens nye LGBT+-plan, der blev offentliggjort mandag. Socialdemokratiet mener altså, at tissemænd og tissekoner udgør et påtrængende anliggende. De har ganske rigtigt optaget menneskeheden, siden vore forfædre kravlede ned fra træerne i Afrika. Men det er først nu, at kønsorganernes brug bliver en politisk politisk sag.
Mange af mine læsere har sikkert undret sig over, at jeg skriver så meget om USA, men svaret er, at hver eneste vanvittige ide, der udklækkes af det yderste amerikanske woke-venstre, hurtigt finder vej til Danmark. Og hvis Socialdemokratiet skal være et moderne parti og med på noderne, går det ikke længere an at reklamere for frihed, lighed og broderskab som i gamle dage. Nu gælder det, som man kan finde i underbukserne.
Mette Frederiksens nye seksualpolitik skal nok vække begejstring blandt de politikere, der mener, at mænd kan føde børn, og at kvinder kan have en penis. Det er nok mere tvivlsomt, om folk i Jylland er med på LGBT+ ideologien. Det kræver nok en del opvarmning. Så noget kunne tyde på, at Mette Frederiksen har aftalt med Sofie Carsten Nielsen, at der alligevel ikke bliver udskrevet valg før Folketingets samling første tirsdag i oktober.
Så får regeringen mere tid til at præparere befolkningen med sidste skrig fra Amerika.
ANNONSE