Kommentar

 

Skuespilleren Jussie Smollett blev torsdag fundet skyldig i at have arrangeret et angreb på sig selv. To mænd udstyret med Trump-caps overfaldt ham og lagde en løkke rundt om halsen på ham. Det var et homofobisk, racistisk angreb, ifølge Smollett. Hændelsen blev skreget op i hele USA og Demokraterne udnyttede det til alt hvad det kunne trække. Men der var en hage: Hændelsen var iscenesat af Smollett selv.

De to, som overfaldt ham, var to nigerianske brødre som var hans personlige trænere. Smollett havde givet dem detaljerede instrukser om indkøb af tov og kemikalier. Der blev fundet skriftlig dokumentation på det.

Men da nyheden sprang, var det som at kaste benzin på en præriebrand. Statsadvokaten i Chicago, Kim Fox, betalt af George Soros, lader kriminelle gå fri, men hadforbrydelser tager hun alvorlig.

ANNONSE

Chicago er en Demokratisk styret by og har været det i umindelige tider. Hvorfor skulle to Trump-tilhængere overfalde Smollett midt på natten og forsøge at lynche ham? Politiet i Chicago er også ledet af sorte. Det gjorde derfor ekstra indtryk da han stod frem og sagde de var kommet frem til at hele sagen var opspind fra ende til anden, og særdeles alvorlig: Smollett havde forsøgt at piske folks følelser op. Han havde udnyttet sortes autentiske lidelser gennem historien til at iscenesætte sig selv for at blive centrum for opmærksomheden og oppiske had mod Trumps tilhængere.

Hele den Demokratiske ledelse med Biden og Harris i spidsen sluttede sig til.

“Det, der skete i dag med  @JussieSmollett, må aldrig tolereres i dette land,” tweetede præsident Joe Biden i januar 2019, da han overvejede at stille op som præsidentkandidat, “Vi må stå frem og kræve, at vi ikke længere giver dette had en sikker havn; at homofobi og racisme ikke har nogen plads på vores gader eller i vores hjerter. Vi er med dig, Jussie.”

Biden byggede hele sin valgkamp op på at Trump var racist og støttete højreekstreme. Dette

— Kamala Harris (@KamalaHarris)  

@JussieSmollett er et af de venligste, mest blide mennesker, jeg kender. Jeg beder for hans hurtige bedring.

Dette var et forsøg på ”moderne lynchning”. Ingen skal frygte for deres liv på grund af deres seksualitet eller hudfarve. Vi må og skal konfrontere dette had.

— Kamala Harris January 29, 2019

New Jersey-senator Cory Booker, en demokrat, der stillede op til præsidentvalget, omtalte også det påståede angreb som et forsøg på “moderne lynchning”.

Alle Demokratenes spidskandidater sluttede sig til. Uden forbehold.

Bidens transportminister Pete Buttigieg tog også Smollets parti og brugte hændelsen til at presse på for lovgivning om hadkriminalitet.

“Mens kampen for en grundlæggende hadforbrydelseslovgivning fortsætter her i Indiana, maner dette forfærdelige angreb alle amerikanere til at stå op imod had og vold i alle dens former,” tweetede den tidligere borgmester i South Bend, Indiana.

Fox News har spurgt disse politikere om de efter kendelsen vil beklage at de gik så højt på banen og var så kategoriske. Ingen svarede.

Det samme gentog sig med Kyle Rittenhouse. Biden kaldte ham en hvid supremacist og repræsentant for hvid milits. Da dommen faldt, var ingenting af dette blevet bevist. Da Rittenhouse blev frikendt på alle punkter, sagde Biden først at han respekterede dommen, men sendte senere en melding ud om at han var vred og frustreret.

Det samme gælder for Smollett-sagen. For Demokraterne er racisme blevet et våben de bruger nådesløst. Hele George Floyd-historien blev udnyttet og blæst op og udnyttet politisk. Amerikanerne reagerer på at racisme bruges som politisk våben. Da de under nedlukningen opdager at børnene blev undervist i kritisk raceteori, startede det et forældreoprør som foreløbigt har resulteret i en valgsejer for Republikanerne ved guvernørvalget i Virginia.

 

 

Oversættelse Karsten Søberg

ANNONSE