Tavle

Peter Rahbæk Juel på Facebook, 21. marts 2017

Tilbage i 2017 bloggede jeg om Black Armys pengeafpresning af tatovører i Odense. Lars Pedersen, formand for Professionelle Danske Tatovører stod frem i medierne, sekunderet af Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel, der blev rost af Mette Frederiksen for sin kamp imod banderne. Rahbæk Juel er stadig borgmester, og Mette Frederiksen er som bekendt blevet statsminister. BT har talt med Lars Pedersen – Lars gik i front mod Odense-bander: Nu er han på førtidspension med PTSD.

“Fra at have haft en travl forretning med seks ansatte og 40-50 kunder og gæster igennem om dagen i klinikken i Vestergade i hjertet af Odense, har det enorme pres, der dengang blev lagt på ham, haft en ekstrem høj pris med en smadret økonomi, lejlighedsvis social angst, tankemylder, hovedpine, søvnbesvær, svigtende koncentration og i perioder total isolation.

Nu er han i en alder af blot 52 blevet tildelt førtidspension med diagnosen PTSD.”

I Odense siger vi: NEJ TIL BANDER. Vis det ved, at sætte det nye klistermærke op på din dør, butik eller postkasse. Del budskabet med kolleger, naboer og venner, så vi kan sende et tydeligt signal om, at banderne er uønsket…” (Peter Rahbæk Juel, 2017)

“Jeg mistede mit firma, jeg mistede min kæreste, jeg mistede kontakten til min søn. Jeg mistede min tilværelse, som jeg kendte den.” (Lars Pedersen, 2021)

ANNONSE