Karl Marx og Adolf Hitler, bannerførere for den totalitære kollektivisme

‘Spøger fremmedhadet stadig i Tyskland’, spøger DR Nyheder retorisk, og kører så den sædvanlige svada. For selvom Merkels folkelige opbakning forsvandt med hendes lalleglade tilgang til masseindvandring, så skal danskerne ikke få gode ideer. Weekendavisens Jesper Vind gør ikke en god figur i indslaget, men værst er dog speaken ved DR nyheders Camilla Stage.

Mens der vises billeder af demonstrerende indvandringsmodstandere ved Karl Marx-statuen i Chemnitz og et våbenfund med en nationalsocialistisk vinylplade, forklarer hun at ‘truslen fra højre’ nu bliver taget alvorligt. Der er ikke noget ideologisk højreorienteret ved indvandringsmodstand – det er apolitisk sund fornuft. Det Tyskland indslaget problematiserer, er identisk md det tidligere DDR, der var baseret på Stalins ideer. Han nøjedes ikke med at lukke grænser for ikke-borgere, men begik omfattende folkedrab, og sendte hele befolkninger i slavelejre. Man kaldte ham ‘ekspert i nationalitetsproblemer’ (Charles A. Orr, 1952).

På samme måde med ‘Hitler spricht’-pladen. Adolf Hitler grundlagde en nationalsocialistisk ideologi, med alt hvad følger af totalitær kollektivisme. Der findes militante ekstremister på begge fløje, men det virker som om medierne per refleks ser alt relateret til indvandringsmodstand som højreekstremisme, et begreb der bruges synonymt med nationalesocialisme. En perfekt strategi, hvis man vil gøde jorden for ‘Refugees Welcome’-politikere.

Undertegnede efter Pegida-Dresden (2015)

“… jeg vil egentligt kalde Pegida mere folkeligt end egentligt højreorienteret. En del bannere handlede om indvandring, men det var ført og fremmest en demonstration mod korrumperende magt. Der var en svag overvægt af mænd, men stor aldersspredning. Masser af ældre tyskere, men også en del unge – flere med piercinger og en mere eller mindre gennemført EMO-stil. Vi diskuterede længe indtrykkene, og det er svært at sætte ord på. Det var en broget flok, og hvis den her gruppe kan frames af medierne som værende ‘nazistisk’, så er demokratiets vagthund blevet en logrende puddel, en skødehund for EU-kraterne.

Demonstrationen var først og fremmest anti-totalitær, og hvor parolen ‘Wir sind das Volk’ giver associationer til Murens fald i 1989, så blev det typisk kombineret med 1953. En henvisning til Folkeopstanden 17. juni 1953, hvor planøkonomiens proletariat strejkede, og samlede sig på centrale pladser overalt i DDR, ikke mindst i Dresden. Hæren slog opstanden ned, flere hundrede døde, og soldater blev sågar henrettet for at have nægtet at skyde på folket. DDR var ikke folket, og Merkels multikulturelle Europa er ikke Dresden.“