Nyt

I disse dage er København klædt i regnbuens tolerante farver. Drag queens, binære køn og homoseksuelle borgere bliver fejret med pomp og pragt.

Regnbuen ender ikke i Retten i Lyngby, hvor den skandaleramte dommer Søren Holm Seerup svinger sin magtfulde hammer.

I sommeren 2019 – få uger før årets farverige Pride-optog løber af stablen – sender byretsdommer Søren Holm Seerup er hadsk hilsen.

“Idiot,” lyder den retoriske dom fra Søren Holm Seerup.

Det voldsomme sprogbrug er møntet på den homoseksuelle minister Mogens Jensen, der må se sig ydmyget af landets dømmende magt.

Mogens Jensen er på dette tidspunkt stadig euforisk. Et par uger inden er LGBT+-politikeren blevet udnævnt til Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og minister for nordisk samarbejde.

Der er tale om Danmarks første homoseksuelle minister med denne titel.

Glæden forstummer, da Søren Holm Seerup sender sin hadbesked til Mogens Jensen, der måneden forinden har fået 6961 personlige stemmer ved folketingsvalget.

Søren Holm Seerups grove udfald mod den homoseksuelle Mogens Jensen bunder i en politisk beslutningsproces.

Mogens Jensen har få dage forinden fortalt den tyske avis ‘Der Nordschleswiger’, at han vil bygge et hegn færdigt, der skal løbe langs den dansk-tyske grænse.

Et projekt, der er igangsat af Dansk Folkeparti og den afgående borgerlige regering.

Byretsdommer Søren Holm Seerup er kommet i vælten efter en omdiskuteret retssag mod Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt.

DF-profilen fik i sommeren 2021 en betinget fængselsstraf af dommer Seerup for dokumentfalsk og svindel med EU-midler.

Søren Holm Seerup er blevet beskyldt fra flere kanter for at være inhabil i sagen mod DF’s Morten Messerschmidt.

Den grænseløse Søren Holm Seerup er modstander af Danmarks nationale grænser, som han ønsker ophævet. Målet er tilsyneladende en stor global verden, hvor alle kan leve og bosætte sig, hvor de vil.

“Lad os få afskaffet den nuværende grænse,” skriver dommer Søren Holm Seerup i februar 2017 på Facebook.

Byretsdommeren slår fast, at der ikke skal fastlægges nye grænser, når de gamle grænsedragninger forsvinder.

Der er altså tale om en bundløs uenighed mellem Mogens Jensen, der repræsenterer den lovgivende magt – og dommer Søren Holm Seerup, der repræsenterer den dømmende magt.

Mogens Jensen skjulte sin homoseksualitet, indtil han blev 33 år. Den unge politiker var nervøs for, at hans identitet som bøsse ville skade karrieren i Socialdemokratiet og fagbevægelsen.

“Jeg var bange for, at det skulle blive brugt mod mig i de politiske kampe,” fortæller Mogens Jensen og fortsætter:

“Jeg tænkte, at det kunne bruges som skældsord og på en eller anden måde svække vores politiske position.”

Præcis en måned før disse tankevækkende ord falder, er Mogens Jensen blevet kaldt “idiot” af den 52-årige byretsdommer Søren Holm Seerup.

I dag har Søren Seerup givet sig selv mundkurv på, og han vil ikke kommentere sin opførsel på Facebook. Det oplyser hans arbejdsgiver, Retten i Lyngby.

Der er aldrig blevet rejst en sag mod Søren Holm Seerup om en eventuel hadforbrydelse mod en minoritet. Derfor er det ikke fastlagt om, Søren Holm Seerups karakteristik af Mogens Jensen bunder i Mogens Jensens seksualitet.

Mogens Jensen deltager hvert år i Pride-optoget i København. Det vides ikke om, personalet fra Retten i Lyngby deltager i årets regnbuefestligheder.

Mest læst

RKI-lækken i Forbundsdagen

En historisk aften

Hulk og støn i USA