Nyt

Naser Khader blev valgt til Folketinget ved valget i 2001, og sammen med den daværende SF’er Kama Qureshi, blev han den første muslimske mand i det danske folketing. Han blev hurtigt populær, særligt hos danskerne, først som den demokratiske muslim, der appellerede til centrum/venstre, senere som anti-islamist, der appellerede mere til centrum/højre. Rygterne om hans grænseløse opførsel har været velkendt i årevis, men det er først i de senere år, hvor han har lagt sig ud med den pro-muslimske venstrefløj, at han er blevet en kontroversiel skikkelse.

Med fredagens afsløring på DR.dk er hans politiske karriere definitivt slut. Der har været mindre sager tidligere, og DR har talt med yderligere fem kvinder. Tre navngivne. Berlingske supplerer med endnu en, og selvom man automatisk sympatiserer med folk der rammes af MeeToo-inkvisitionen, så er det svært her. Hvis kilderne står til troende, så har han gjort hvad han ville med kvinder i en menneskealder, helt tilbage fra 1998, hvor han som ’søn af en muslimsk fremmedarbejder’ blev udpeget til medlem af Etisk Råd.

Politikens Michael Bo hævdede i 2018, at Naser Khader med sin bog om islamisk elskovslære, nyfortolkede sex på islamisk-arabisk. Som man kunne læse her på siden, så havde Naser Khader blandt andet valgt ikke at medtage det originale afsnit om ‘El morteseb’, voldtægt, målrettet “… a man who wants to enjoy a woman, and can only get her by force and against her will”. Man kan tage Araberen ud af Arabien…

ANNONSE

(Politikens Bo Michael anmelder Nasser Khaders bog om islamisk elskovslære, 25. november 2018)

Læs det hele hos DR Online – Kvinder anklager Naser Khader for seksuelle krænkelser

“Alle kvinderne fortæller, at de troede, de skulle mødes med den profilerede politiker og samfundsdebattør i en faglig og professionel sammenhæng. Men når møderne fandt sted, kom det ifølge kvinderne hurtigt til at handle om noget andet.

Naser Khader afviser alle anklagerne. I nogle tilfælde husker han episoderne helt anderledes, og i andre tilfælde afviser han, at møderne overhovedet har fundet sted.

[…]

I starten af 2019 gik psykologen med tanker om at skrive en bog om kærlighed og seksualitet. I den sammenhæng faldt hun over bogudgivelsen om ’Den duftende have’. … Psykologen fortæller, at hun var interesseret i at mødes med Naser Khader for at drøfte et muligt samarbejde om en bog. Hun ville også gerne tale med ham om, hvorfor han i sin bog ikke ’perspektiverer seksualitet ud fra kærlighedsaspektet’. Hun tog derfor kontakt til folketingspolitikeren.

– På det tidspunkt er jeg også optaget af sexologi, og jeg er også optaget af islam, fortæller hun.

Hun skrev til Naser Khader på hans e-mailadresse i Folketinget og præsenterede ham for sine overvejelser – en korrespondance, som DR har set. Efter at have skrevet frem og tilbage aftalte de at mødes…

Så vil han pludselig kysse mig. Jeg afviser det, og så rejser han sig op og stiller sig foran mig. Jeg sidder nede i sofaen – og så tager han bukserne af og onanerer mig op i ansigtet. Og så kommer han ud over mig. Det gør han heldigvis meget hurtigt, for det var virkelig, virkelig klamt, siger hun.

[…]

I forlængelse af et møde i Det Etiske Råd tilbød Naser Khader ifølge kvinden hende et eksemplar af sin bog. De aftalte, at hun kunne cykle forbi hans kontor i nærheden og hente den. …

– Han lagde en hånd stramt om min nakke og tvang mit hoved nedad og sagde: ‘Kys den, kys den.’ Jeg sagde nej. Han spurgte, om jeg hellere ville gøre det i rummet ved siden af. Jeg sagde nej igen.

[…]

Kristina Olsson, der var 28 år, tog derfor til København for at lave et interview med Naser Khader. Det endte som et portræt i den svenske avis Arbetet i februar 2000. …

– Så begyndte han at trykke mit hoved nedad. Trykker det ned mod sit skridt. Der kunne jeg godt mærke, at der var jeg slet ikke i mit hoved. Jeg var fuldstændig paralyseret. Og så åbnede han sine bukser og stak sit lem ind i min mund, siger Kristina Olsson.

– Jeg kan stadigvæk huske følelsen af hånden, der pressede mit hoved ned. … Kristina Olsson husker også tydeligt, hvordan han herefter trak tøjet af hende, men hun gjorde ikke modstand, siger hun.

– Og så havde han samleje med mig uden beskyttelse, siger hun. …

– Jeg har haft meget skyldfølelse. Jeg skammede mig. Hvordan kunne jeg være så dum? Men jeg stolede jo på ham – han var jo kendt. Jeg havde lavet interviewet med ham. Jeg var journalist. Det var fuldstændigt vanvittigt, at han turde.

[…]

Camilla Trustrup lagde mærke til Naser Khader og hans arbejde med at skabe den nye forening. Den selvstændige konsulent, som dengang var 34 år, tog derfor kontakt til Naser Khader. …

– Han tager skjorten af, men begynder så at lyne ned i sine bukser og tage bukserne og underbukserne ned. Der siger jeg: ‘Nej, stop, det skal du ikke’.

… Camilla Trustrup fortæller, at hun aldrig kom til at samarbejde med Naser Khader om Demokratiske Muslimer.”

ANNONSE