Kopierede/fra hoften

I et interview med Discovery+ kommenterer Zlatan Ibrahimovic basketballspiller LeBron James, der er kendt for at støtte Black Lives Matter-bevægelsen. Sportsstjerner skal holde sig fra politik, og gøre det de er bedst til, argumenterede Zlatan. Med tanke på, hvordan han er blevet brugt som posterboy for multikulturen hinsidan, er historien interessant i sig selv.

Jeg er vild med LeBron James. Han er fænomenal, men jeg kan ikke lide, når folk med status snakker om politik. Gør det, du er god til. Jeg spiller fodbold, fordi jeg er den bedste til fodbold. Jeg er ikke politiker. Hvis jeg var en politiker, ville jeg lave politik. Det er den første fejl, berømte folk laver, når de bliver berømte. For mig er det bedre at undgå visse emner og gøre det, du er god til. Ellers risikerer du at gøre noget forkert.” (Zlatan Ibrahimovic, Discovery+ Sverige, 25. februar 2021)

“Atleter samler verden, politik deler den. Voes rolle er at forene verden ved at gøre det vi er bedst til.” (Zlatan Ibrahimovic, jf. TMZ, 2. marts 2021)

Decideret tragikomisk blev det, da Amalie Bremer og Tue Blædel behandlede emnet i et af de utallige politiserende sportsmagasiner på Radio4. Pludselig er Zlatan en ynkelig skikkelse. Fra ‘Bremer og Blædel mod rov’, der fredag kårede LeBron James til ‘Ugens helt’.

Amalie Bremer, Radio4: Hvad nu hvis man er rigtig god til basketball, men også går op i politik?

Tue Blædel, Radio4: – Den mulighed eksisterer ikke i Zlatan Ibrahimovics verden tilsyneladende.

Amalie Bremer: Når vi lige har hørt klippet, kan vi tale om Zlatan Ibrahimovics deroute.

Tue Blædel: … det gider han (LeBron) ikke det pjat, og må man sige umiddelbart vinder den her ‘beef’ ved ligesom at have lavet en googlesøgning, og fundet ud af, at Zlatan selv har været ude og blande sig i på den politiske banehalvdel, for at snakke om racisme, og det er også det LeBron bruger sin platform til rigtig meget i USA i øjeblikket.

Amalie Bremer: – og det var noget af det man godt kunne lide ved Zlatan i sin tid.

Tue Blædel: – Ja, præcis.

Amalie Bremer: – Indtil han ligesom kun kunne omtale sig selv i 3. person, og det blev ligesom lidt akavet efterhånden, og han også blev lidt for meget influencer, og for lidt rigtig dygtig fodboldspiller, ‘ik. Altså, jeg synes at Zlatan Ibrahimovic – det er som om at tiden er løbet lidt fra ham efterhånden. Men han bliver ligesom ved. Jeg har været stor fan af ham i rigtig lang tid, men nu er det bare sådan lidt som en gammel mand, der er lidt kikset på en eller anden måde. Er det bare mig?

Tue Blædel: – Nej, absolut ikke. En der febrilsk forsøger at få en ‘trust’-kamp op at stå, virker det til, fordi at han måske ikke har spillet længere til at være med på den aller-allerstørste scene, og nu prøver at skabe en scene ved at skabe sig. Det bliver sku’ sådan lidt ynkeligt.

 

Mest læst

Lars Løkkes sorte dag

Retsstatens sidste udkald

Tommy på vej i fængsel