Nyt

Kommunister fra Revolutionære Socialister til en BDS-demo, København, 4. juli 2020; Se evt. her)

Gæsten i forrige afsnit af Stram Diskurs II var Kashif Ahmad, der som socialliberal, kun tilhører den yderste venstrefløj i værdipolitisk henseende. I denne uge var gæsten en Marie Frederiksen, medstifter af Revolutionære Socialister, og her kan man virkelig sige, at svesken kom på disken. Det meste hun sagde kunne citeres her, og man forstår godt, at hendes organisation vælger at koble sig på plusordene i udlændingedebatten. Herunder lidt fra Nima Zamanis samtale med den ordrige kommunist. Via Podplay.

Marie Frederiksen, Revolutionære Socialister: … jeg ved godt at der er mange, der har den der hestesko-teori, men for mig at se er vi det stik modsatte, af Paludan og hans folk. Det de vil er jo at udrydde sådan nogle som mig, og sådan nogle som dig iøvrigt. Altså, basically. Jamen, faktisk fra jordens overflade, og de har jo gjort det flere gange i verdenshistorien, fysisk. Vi kæmper for at skabe et samfund, hvor der er plads til alle, og hvor ingen bliver udtrykt, hvor der ikke er ulighed, og det vil jeg sige er det stik modsatte faktisk.

Jeg mener ikke at Stalin var kommunist. Et kommunistisk samfund er et klasse- og statsløst samfund. Det kan man ikke sige at Sovjetunionen var. Det var i hvert faldt ikke statsløst. … For mig er kommunisme et samfund, hvor alle er lige, og alle får hvad de har behov for. Det handler jo ikke om at udrydde fysisk, sådan nogle som Paludan.

Jeg stemte på Enhedslisten sidst. … Hvis man ser på deres oprindelige principprogram, så var meget af det der stod der, jo faktisk det vi mener. Jeg vil sige, at Enhedslisten har rykket sig ekstremt langt ind mod midten.

… den russiske revolution, der ligesom har været den eneste gang hvor arbejderne faktisk har taget magten, og begyndt omdannelsen et et samfund endte med Stalin, og degenerering. Så jeg vil sige at vores samfund, et kommunistisk samfund aldrig har eksisteret.

Men i takt med at vi producerer, så alle får hvad de har behov for, og mere til. Så begynder behovet for en stat og klasser at dø væk, men det tror jeg bliver ude i fremtiden ik’.

… du har set nedskæring på nedskæring på nedskæring, og det mener jeg sådan set er indbygget i kapitalismen. … Indbygget i kapitalismen er, at den kommer i krise, og netop denne her konkurrence mellem virksomheder og nationer. … Folk bliver fyret, folk får stress, folk er pressede…

Det nuværende samfund, som jeg mener er et ekstremt voldeligt samfund. Som betyder tre millioner døde børn. …

Hvis ikke målet sku’ hellige midlet, hvad fandt sku’ så?

En anden form for demokrati, end det vi har i dag. … Demokrati, der også omfatter økonomien. … ikke det parlamentariske demokrati… Jeg vil stadig have valgte repræsentanter, men jeg vil have at man kan trække dem tilbage. … Stormøder, der vil vælger repræsentanter…

For mig at se handler det om klasser. Størstedelen af dem der er muslimer er jo arbejderklassen, og størstedelen af dem der kommer til Europa, om de kommer nu eller senere, de vil jo komme, og har en masse at bidrage. … I et socialistisk samfund vil det jo bare være fedt, at der kommer nogle folk, som kan bidrage, som du kan fordele arbejdet imellem. Eller de kan producere noget, så vi kan få mere. Det bliver jo slet ikke et problem. … De må tro på hvad de vil. …

ANNONSE