Nyt

“Hvis vi ikke blander os med fremmede, så uddør vi.”, fortæller Eske Willerslev i en reklame for DR2. Licensfinansieret propaganda for den igangværende masseindvandring, der i løbet af få generationer vil smadre det land, hvor mine forfædre satte plov. Medielicensen kan afmeldes (for resten af 2021) he

Storm over Europa kommenterer

“Under dække af et spot for DR2, kører DR som sædvanlig propaganda, der har til formål at både undergrave fortællingen om danskere som folk, og samtidigt at direkte opfordre os til at formere os med ‘mere eksotiske’ folkeslag.

Et dansk par sidder i en sofa og spiser slik. Frem toner Eske Willerslev, der fortæller, at vi i Danmark kun har overlevet ved at knalde med folk fra Mellemøsten. Derefter siger han til det danske par: ‘Hvis I skal give jeres børn de bedste muligheder, så skal I nok vælge noget lidt mere eksotisk’. Det hele skal forestille at være lidt humoristisk, men det bedste propaganda er det som ligner noget andet. Således også i dette tilfælde, hvor en autoritet fortæller at det er bedst, at vi blander os med noget ‘eksotisk’.

… Det er meget mærkeligt, at Willerslev forsøger at bruge den form for folkevandringer som et argument for at masseindvandring i dag er godt. For hvad var det egentlig, der skete da indo-europæerne spredte sig ud over det hele? Det er rigtigt, at de blandede sig med de befolkninger, der var der i forvejen, men der var ikke meget integration over det rigtigt mange af de steder, hvor de kom frem. På den iberiske halvø ser det ud til at man udryddede alle de mandlige blodlinjer, for der er intet tilbage af deres gener i dag. Kvinderne beholdt man naturligvis. Noget lignende skete på de britiske øer, hvor den tilvandrende ‘klokkebægerkultur-befolkning’ udskiftede 90% af den lokale genmasse i løbet af få hundrede år. Skaden var en lille smule mindre end i Spanien, men ikke meget. Generne fra de britiske øers oprindelige mandlige beboere overlevede ikke i nævneværdig grad.

Hvor indo-europæerne kom frem fortrængte de som regel den lokale kultur og ofte også de lokale folk. Her i Danmark var det lidt anderledes end på den iberiske halvø, måske fordi dem der boede her mindede mere om indo-europæerne selv, og den oprindelige kultur og indo-europæisk kultur eksisterede side om side længe inden den indo-europæiske kultur udkonkurrerede den oprindelige. Vi har her i Danmark, en forholdsvis høj grad af gener fra den oprindelige befolkning fordi indo-europæerne blandede sig med dem, men kulturelt set vandt de.

Kort sagt: sidste store indvandringsstrøm i Europa var indo-europæerne og de endte med at dominere alt! Det er altså ikke den bedste reklame for masseindvandring, skulle jeg hilse og sige.

ANNONSE