Nyt

Ved de Olympiske Lege i Kina tilbage i 2008, klagede den danske landsholdsmålmand Kasper Hvidt til medierne, over at Danmark som en konsekvens af Muhammedtegningerne, nu var i kategori med ‘ekstreme’ lande såsom Israel og USA. Her lidt fra et interview med Henrik Møllgaard, der søndag vandt VM i håndbold for Danmark. Han har tidligere spillet for Doha-klubben Lekhwiya i Qatar: ‘Qatar kan ikke bringe mit pis i kog’ (EB).

Det kan næsten ikke blive rødt nok. Jeg har stemt Enhedslisten de seneste to-tre gange.Men i takt med at jeg er blevet ældre, og man normalvis bliver mere blå, er det også gået op for mig, at jeg selvfølgelig er en lille smule borgerlig. Det skal jeg ærligt indrømme. … Grundlæggende mener jeg, at vi i dansk politik har et kæmpe problem, i forhold til hvordan vi taler om tingene og om andre mennesker. Det er meget populistisk og hårdt trukket op. En fyr som Jakob Ellemann burde komme lidt ud af busken, for han virker til at være en rigtig fornuftig fyr, der er velovervejet og ikke så grænsesøgende. Men de kvaliteter taber han i den grad på. Vi lever i en tid, hvor det kan svare sig at melde bombastisk ud, gå over stregen og sige forfærdelige ting om andre religioner eller etniciteter, fordi der er medvind til det. Det er nogle politikere desværre dygtige til at spinne på, men det er frygteligt. Der er for lidt substans.” (Henrik Møllgaard, Jyllands-Posten, 26. januar 2021)

ANNONSE