Nyt

Ledelsen og medarbejderne hos Danmarks Radio prædiker ofte tolerance, viser islamvenlige udsendelser og afholder ramadanfest for muslimer.

Men når det kommer til egen sikkerhed, så frygter Danmarks Radios ansatte, at de skal blive ramt af islams terrorvrede.
Her ses hovedreceptionen i Danmarks Radios hovedsæde i København.
I 2007, da medarbejderne tog de nye bygninger i brug, var terrorfrygten hos DR til at overse. Danmarks Radio havde en reception, hvor medarbejdere og besøgende kunne interagere med receptionisten uden sikkerhedsforanstaltninger.
Adgangskontrollen var en lav glasplade og nogle stålkonstruktioner, hvor medarbejderne indlæste deres id-kort. Derefter åbnede den tynde glasplade sig, og de ansatte kunne gå ind i bygningen.
Adgangskontrollen var nærmest for et syns skyld. Man kunne let hoppe over med tasker med mere, da konstruktionen gik til cirka bæltestedet. Det handlede om at markere, at id-kortet skulle aflæses, inden man gik videre ind i bygningen.
I 2010’erne stiger frygten for islamisk terror over hele verden. Samtidig laver Danmarks Radio børne-tv, hvor unge piger prøver shariatørklæde, og licensmediet afholder en gratis eidfest for licenspenge.
I stilhed frygter licenschefer, journalister og fotografer at blive slået ihjel af vrede muslimer, der ikke tolererer vestens medier.
I 2015 bliver København ramt af terror fra Islamisk Stat, da palæstinenseren Omar El-Hussein dræber to uskyldige danskere. Europa rammes af en række grufulde terrorangreb.
Resultatet af frygten kan man se på transformationen af receptionsområdet i DR Byen i København.
I dag er receptionisten lukket inde bag hærdet og brudsikkert glas. Kommunikationen mellem medarbejderen og de besøgende foregår nu via mikrofon og højttalere.
Lige under den sikrede glasrude er der nogle små sikkerhedsskuffer, hvor receptionspersonalet kan udveksle ting med de besøgende uden, at deres hænder kommer i nærheden af hinanden. Samme princip ser man i nogle fængsler og topsikrede faciliteter.
De lave id-kort aflæsere blev skrottet efter få år. I dag er der sikrede personsluser med hærdet glas – i en højde, der ikke kan forceres. Her skal medarbejderne træde ind og aflæse deres id-kort. Først derefter kan medarbejderne få adgang til DR’s hovedsæde.
Det et slut med at kunne hoppe over en glaslåge og få adgang til det indre af Danmarks Radios hovedsæde. Nu står den på hærdet og brudsikkert glas i flere lag.
Danmarks Radio har brugt adskillige millioner kroner på den muslimske terrorsikring af sit hovedsæde.

Licensbetalerne har fået regningen for islams trusler.

ANNONSE