Nyt

Overvågningsbillede af de to 15-17 årige AEH’ere i Netto, Hvalsø, 14. marts 2020

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser et par AEH’ere, der begik et voldeligt røveri for en måned siden, da de forgæves har forsøgt at ‘identificere gerningsmændene på andre måder’. En efterlysning fra Politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser gerningsmænd til røveri.

“Den 14. marts 2020 kl. 12.10 blev en 18-årig mand frarøvet sin telefon foran Netto på Tølløsevej i Hvalsø på Midtsjælland. Den 18-årige blev udsat for halsgreb af den ene gerningsmand, hvorefter den anden gerningsmand vristede mobiltelefonen ud af hånden på den forurettede.

De to gerningsmænd løb derefter fra stedet mod en gangtunnel, som fører under sporene ved Hvalsø Station, hvor den forurettede indhentede dem og fik hevet telefonen ud af hånden på den ene gerningsmand.

Den forurettede blev i gangtunnellen igen udsat for kvælertag samt væltet ned på jorden og tildelt flere spark på kroppen og i hovedet. De to gerningsmænd lykkedes ikke med at få telefonen med sig, men løb i stedet op til Hvalsø Station, hvor vidner har set dem stige på toget i retning mod Holbæk/Kalundborg.

Midt- og Vestsjællands Politi har indtil nu forgæves forsøgt at identificere gerningsmændene på andre måder, men offentliggør nu billederne i håb om, at borgerne har kendskab til identiteten på de to mistænkte eller har oplysninger om, hvor de færdes.”

ANNONSE