Kopierede/fra hoften

Foto: Facebook

Siden Radio24syv lukkede er jeg holdt op med at høre Cordua & Steno fast, og selvom der ikke er politiske alternativer, så vil jeg eksempelvis langt hellere høre ‘Det, vi taler om’ eller lignende. Har er halvdelen borgerlige, men mere fritænkende, og når de sender stikpiller til Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige, så er det ikke gold positionering. Det ville de også gøre mod Venstre, Socialdemokraterne eller Enhedslisten.

Fra Berlingske – Borgerlig kommentator: Kan de virkelig ikke se, at det er helt galt at give sådan en mand prisen?.

“Jarl Cordua, borgerlig-liberal kommentator, bl.a. på Berlingske, og medlem af Venstre, afviser, at DR var forudindtaget i indslaget..

Det var et kritisk interview som så mange andre. Jeg synes, at det var meget large, at DRs Deadline inviterede Tommy Robinson i studiet og tog ham alvorligt ved at lade ham præsentere sine synspunkter. Han repræsenterer et meget yderligtgående synspunkt og er politisk rabiat. Alligevel bruger DR sendetid på ham. Jeg synes, at man burde anerkende, at DR tager ham alvorligt,’ siger Jarl Cordua. …

Trykkefrihedsselskabet er en rabiat forening med yderligtgående, højreorienterede medlemmer fra bl.a. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Man er islam-forskrækkede, og det er det, det hele går ud på under dække af, at det handler om ytringsfrihed. …’

Deadlines interviewet med Trykkefrihedsselskabets formand, Aia Fog, handlede om, hvorvidt Robinson på grund af bl.a. en voldsdom er værdig til at modtage prisen. Jarl Cordua svarer nej, når man spørger ham, om interviewet i højere grad burde have handlet om Tommy Robinsons kritik af muslimsk indflydelse og hans synspunkt om, at hans ytringsfrihed bliver begrænset, bl.a. fordi sociale medier som FaceBook har udelukket ham.

‘… Det er dårlig dømmekraft, at man giver en mand med den fortid og baggrund et ytringsfrihedspris. Det er jo til grin. Det kan godt være, at Tommy Robinson er blevet chikaneret, men han begår jo selv vold og selvtægt. DR viste jo en video, hvor han giver en mand, der har provokeret ham, et nakkedrag bagfra. Hvad er det for et signal at sende, når man giver sådan en mand et pris? I min bog trækker Trykkefrihedsselskabet bukserne ned på sig selv med denne prisuddeling. Kan de virkelig ikke se, at det er helt galt at give sådan en mand prisen? … I min bog er Tommy Robinson en islamforskrækket alarmist fuldstændig på linje med Trykkefrihedsselskabet.‘”

 

ANNONSE