Kopierede/fra hoften

Collage: Christina Søndergaard, mor til Caroline

c Parret overvejer nu at flytte fra Vestegnen. Det forstår man godt.

Christina Søndergaard fra Skive kunne nøjes med at tage sin datter ud af den multikulturelle Aakjærskole, og starte i den nærliggende Skivehus Skole. Sidste år ved skolestart var hun succeshistorien i Skive Folkeblad. Hun var den gæve åbne mor, der var klar til at løse eventuelle problemer ‘i fællesskab og på tværs af sprog og kulturer’. Andre kulturer skræmte hende ikke, og skolen var ‘et klart tilvalg’ fra hendes side: “… vi skal bare være glade for, at andre kulturer også kommer til os”. Ved skolestart i år er blot tre danskere tilbage i klassen.

Før

“Jeg er slet ikke nervøs, da vi forældre, som har valgt at blive, står sammen i samlet flok. Det er netop vores styrke, at vi alle er klar på at se udfordringen i øjnene og løse de udfordringer, der måtte komme hen af vejen – i fællesskab og på tværs af sprog og kulturer. … Vi skal nok helt op på 60-70 procent, før jeg ville overveje at flytte mit barn. Andre kulturer skræmmer mig ikke, og når min datter går på Aakjærskolen, er det et klart tilvalg fra min side. … Vi opsøger andre kulturer, når vi rejser på ferie. Så vi skal bare være glade for, at andre kulturer også kommer til os.” (Christina Søndergaard til Skive Folkeblad, 15. august 2018)

Efter

“I løbet af sommerferien har ni forældrepar i klassen meldt deres børn ud af Aakjærskolen til fordel for Skivehus Skole, og det er ikke sikkert, at den sidste udmeldelse er kommet. … En af de forældre, som efter et år på skolen har valgt at rykke sit barn til Skivehus Skole, er Christina Søndergaard.

Jeg og de andre forældre har kæmpet til det sidste, men vi har savnet handlekraft fra ledelsen, og nu kunne vi ikke længere stå inde for vilkårene, siger Christina Søndergaard om de udfordringer, klassen har haft med inklusion.” (Skive Folkeblad, 8. august 2019)

ANNONSE