Kopierede/fra hoften

(Walter Lübke håner tyskere, der opponerer imod et asylcenter, 2015; Indsat: Stephan Ernst)

I sidste måned blev den 65-årige CDU-overborgmester Walter Lübcke likvideret ved sit hjem i Wolfhagen-Istha, lidt vest for Kassel. Han blev landskendt i 2015, da han på lokalmøde i Lohfelden om etableringen af et asylcenter, bakkede op om Merkels åbne politik, og pointerede, at hvis nogle var uenige, kunne de ‘frit forlade det her land’.

Anholdt for mordet er 45-årige Stephan Ernst, der tidligere har bevæget sig i nationalsocialistiske kredse, og de senere år offentligt har bekæmpet Merkels linje. Konkret har han eksempelvis doneret 150 euro til nationalkonservative Alternative für Deutschland (AfD).

I retten angrede han drabet, og pointerede med henvisning til Lübcke, at ‘ingen bør dø for sine ord’. Det drejer TV2 bekvemt, og retter fokus på højrefløjens kritik af Lübcke. “Ord kan ende med at dræbe, lyder konklusionen hos mange tyskere…”, noterer Uffe Dreesen, og fabler videre om ‘en højreekstremistisk hadkampagne’.

ANNONSE

Ord kan ikke dræbe, i modsat fald ville Pia Kjærsgaard og Zenia Stampe begge være døde. Det ville dog naturligvis være rart for multikulturalisterne, hvis den folkelige modstand mod masseindvandringen sås som en ‘prolog til vold’, og hermed mistede sin legimitet. Det må være i den kontekst vrøvleriet om dræbende ord opstår. Ord dræber ikke. Følger man denne tankegang, så kunne det vel ligeså godt være Lübckes ord.

Den skyldige er gerningsmanden, og kun han kender motivet. Her sakset fra BT.dk – Vred over drabet på danske Louisa: Skød tysk toppolitiker.

“Ifølge en politirapport, som blandt andre Süddeutsche Zeitung bringer uddrag af, har særligt tre episoder provokeret den 45-årige mistænkte i en sådan grad, at han var klar til at slå ihjel.

Først var det de seksuelle overgreb på unge piger i Köln i 2015 og 2016. Dernæst terrorangrebet i Nice, hvor 85 personer mistede livet i 2016.

Den mistænkte projekterede vreden over de islamiske angreb over på CDU-politikeren Walter Lübke, der tidligere har forsvaret, at regeringen lod en million migranter og flygtninge krydse grænsen til Tyskland i 2015.

Den 45-årige erkender ifølge rapporten, at han var været i tvivl om, hvorvidt han faktisk skulle slå Walter Lübke ihjel.

Men da to unge kvinder, danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland, blev slået ihjel i Marokko, tippede balancen for den 45-årige.”

Citater

“… es lohnt sich in unserem Land zu leben. Da muss man für Werte eintreten, und wer diese Werte nicht vertritt, kann dieses Land jederzeit verlassen, wenn er nicht einverstanden ist – das ist die Freiheit eines jeden Deutschen…” (Walter Lübke til oprørte tyskere under debat om asylcenter i Lohfelden, 14. oktober 2015)

“Drabet på Walter Lübke var også en uhyggelig påmindelse om, at landet står over for et alvorligt problem med voldelige højreekstremisme, og at selv ord kan ende med at dræbe.” (Uffe Dreesen, TV2 Online, 3. juli 2019)

“In dem zurückgezogenen Geständnis habe E. auch angegeben, der Mord tue ihm ‘unendlich leid’, niemand solle für seine Worte sterben müssen. Was er Lübckes Familie angetan habe, sei ‘unverzeihlich’, zitierten die Medien seine ursprüngliche Aussage.” (FAZ, 7. juli 2019)

ANNONSE