Kopierede/fra hoften

Den tidligere SPD-politiker, bestyrelsesmedlem i Bundesbank m.m., Thilo Sarrazin, er ude med en ny bog med titlen «Feindliche Übernahme – wie der Islam den Fortschritt behindert und die Gesellschaft bedroht» (Fjendtlig overtagelse – hvordan islam hindrer fremskridtet og truer samfundet). Sarrazin er manden bag den største forlagssucces i Tyskland efter krigen. Hans bog «Deutschland schafft sich ab» (Tyskland afskaffer sig selv) har solgt i mere end 1, 5 million eksemplarer siden udgivelsen i 2010.

Hans nye bog skulle egentlig udgives på Random House, men som Document tidligere har omtalt trak forlaget sig fra aftalen med Sarrazin efter at have modtaget manuskriptet. I stedet udgives bogen på FinanzBuch Verlag som er en del af Münchner Verlagsgruppe GmbH.

Sarrazin peger i bogen på hvordan islamisk tankegang og kulturel påvirkning præger islamske samfund og diasporaer («der kulturellen Prägung durch den Islam»). Han fremhæver, hvordan disse samfunde halter efter i udvikling, undertrykker kvinder og viser manglende vilje og evne til at integrere sig.

ANNONSE

Gennem indvandring og høje fødselstal er muslimerne på vej til at blive majoritetsbefolkning i flere europæiske lande. Den eneste måde at bremse denne udvikling på og beskytte vor kultur og vore samfund, er at sætte en stopper for muslimsk indvandring og fremover at drive integrationen af muslimer, som allerede er i Europa «mit robusten Mitteln», påpeger Sarrazin. Et udvandet forbud mod niqab og burka er nok næppe et «robust middel» til at fremme og forcere integrationen. Her må der kraftigere midler til.

Billedet er sammensat, men Sarrazin peger naturligvis på det faktum at alle forsøg på at reformere islam hidtil har fejlet. Endvidere findes der ikke et eneste land på kloden, hvor muslimer er i flertal, der har religionsfrihed (implicit heller ikke ytringsfrihed) eller et velfungerende demokrati. Den islamske verden kendetegnes også ved en eksplosionsagtig befolkningstilvækst, som iblandet fanatiske, islamistiske bevægelser ikke er bæredygtige kulturer eller samfund, som er kompatible med den vestlige kultur på nogen måde.

Bogen er foreløbig kun udgivet på tysk og er på 450 sider. Tilgængelig på Amazon.

 

ANNONSE