Nyt

Christian Tybring-Gjedde. Foto: Bjørn Inge Bergestuen / FrP.

 

Sveriges statsminister Stefan Löfven får svar på tiltale af Fremskrittspartiets stortingsrepræsentant, Christian Tybring-Gjedde, for udbruddet efter de mange bilbrande i Sverige: Hvad f… har du gang i, Löfven? spørger han på Facebook.

Tybring-Gjedde analyserer selv situationen:

Hundredvis af biler blev i nat sat i brand i Sveriges største byer, og statsminister Løfven er forbandet. Han siger, at de unge ødelægger det for sig selv og deres nabolag. Det har han helt sikkert ret i, men det han ikke nævner er at denne udvikling er et resultat af Løfvens egen politik. Løfven har været den fremmeste forsvarer af indvandring fra fejlslagne muslimske lande og han har bildt det svenske folk ind at disse vil blive en resurse for Sverige. Han har lukket øjnene for segregeringen og fejet de uoverstigelige problemer, han selv har skabt, under gulvtæppet.

En vis lydmur brydes også i forhold til SD:

Han har beskyldt Sverigedemokratenes leder Åkeson for at skabe splittelse, sandheden er at det har han udmærket selv klaret på egen hånd. Løfven har skabt et segregeret samfund. Hans politik har skabt byområder, hvor svensk identitet og kultur ikke længere findes og hvor demokratisk vedtagne sekulære love er sat ud af kraft. Løfven har ikke forstået, at i muslimske hjem foregår der ikke en opdragelse i dannelse og tilpasning. Det er hjem, hvor far bestemmer, men er fraværende og hvor sønnerne har frie tøjler og bestemmer over deres mor. Der findes ingen forståelse for eller viden om det svenske samfund, ingen accept af de frihedsværdier, de vestlige samfund er bygget på. Ligeværd, tolerance og ligestilling ses som en svaghed og demokratiske spilleregler er dem helt fremmed. Machokultur og sharia råder. Det er netop derfor deres oprindelsesland er dysfunktionelle.

Oslo Frp´s stortingsrepræsentant vil have, at folk skal engagere sig:

Jeg opfordrer samtidig alle som læser dette indlæg til at protestere højlydt dersom regeringen senere på efteråret siger ja til kvoteflygtninge fra EU. Sæt gerne gang i e-post kampagner og send sms´er til alle som har indflydelse på denne afgørelse. Jeg lover at jeg skal gøre mit internt. Vi vil ikke have svenske tilstande i Norge.

 

ANNONSE