Nyt

 

Den første kvinde i niqab er sigtet for at overtræde maskeringsforbuddet. Hennes veninde beskriver hvad der skete og afslører samtidig hvilken verden de lever i.

Abida Kim Eriksen på Facebook – Episoden i Hørsholm idag!!

“Jeg og mine børn på 2 og 5 år var sammen med den kvinde som var det første offer for den uretfærdige og umenneskelige lov mod den islamiske niqab! Her er den rigtige version af episoden:

Det er eftermiddag og vi er på vej op af rulletrappen i Hørsholm midtpunkt(indkøbscenter), en kvinde, i trediveårs alderen med lyst kortklippet hår, iklædt en T-shirt og knælang nederdel, stod bag os på rulletrappen. Vi bemærkede at hun stirrede på vores søster som var iført niqab, hun lavede nogle håndtegn (👌🏽👍🏼), hvorfor kvinden blev spurgt om hun havde noget hun ville sige?

Herefter mumlede kvinden noget og skubbede vores søster, som skubbede kvinden igen i selvforsvar.
Kvinden kom helt op i ansigtet på vores søster med truende adfærd, hvorefter hun BEVIDST hiver fat i hendes niqab og river den af! Først her kommer de ‘op og toppes’!! Vi bliver herefter tilbageholdt af vagten som arbejder i indkøbscenteret indtil politiet ankommer. Politiet afhører os og ser videoovervågningen og fortæller os at det er TYDELIGT at se på optagelsen af episoden at kvinden udfører selvtægt og hun ingen ret har til det. Vores søster får to bøder en for offentlig uorden og en anden for at være iført det som sendebudets ﷺ koner var iført, niqab.

Politibetjenten som skulle give bøden (vedr. Niqab) spurgte sin overordnede om han måtte undlade at give bøden hvortil han fik besked på at give bøden. Betjenten udtrykte også sin utilfredshed med loven, men havde ikke lyst til at blotte sin holdning grundet, som betjenten selv udtrykte det; ‘der er mange ting at sige om det(maskeringsforbudet) men det kan jeg ikke komme ind på, fordi jeg har denne uniform på’.

I dag så og oplevede jeg på nært hold, den islamofobiske og hadefulde stemning, som er et resultat af usle og lavt tænkende politikere med deres falske og skrøbelige ‘frihed’.

Episoden i dag er én blandt mange, og der vil sikkert komme flere i fremtiden. Vores problem er at vi ikke står sammen som muslimer og ikke har opfattet at der bliver ført en målrettet krig mod islam! Vores problem er, at dem som skulle udgøre muslimernes imamer er blottet for al mandlighed, når de tier og snakker om forsoning og dialog med Allahs fjender mens deres kvinder bliver overfaldet af en politik som bliver ført af disse beskidte politikere!

Vores problemer er mange, men det første vi bør løse er; at vi skal holde fast i Allahs ﷻ love som de er, uden at ændre eller tilføje. Sharia, Jihad, khilafah, hudud, flerkoneri, opdeling mellem kønnene og andet er en del af Allahs ﷻ budskab som vi er stolte af og holder fast i uanset konsekvenser! Derefter skal vi som fælleskab i dette land have et talerør, en ledelse som er modige, kompetente og har forståelse for islam. En ledelse som forstår de udfordringer og den politik som bliver ført mod muslimerne og hvilken holdning vi skal have eller hvilken reaktion vi bør udføre. Med andre ord skal vi holde sammen som et fælleskab, og der vil aldrig være et fælleskab uden en ledelse. Som vores mester, Omar ibn al-Khattab, må Allah være tilfreds med ham, sagde:

‘Der er ingen islam uden en jama’a(fælleskab) og der er ingen jama’a uden en leder og der er ingen leder uden adlydelse’

Må Allah beskytte muslimerne.”

ANNONSE