Kopierede/fra hoften

Integrationsministeriet i Nordrhein-Westfalen, som er den folkerigeste delstat i Tyskland, overvejer at gå ind for et forbud mod at piger under 14 år går med hovedslør, hedder det i en melding fra nyhedsbureauet Deutsche Presse-Agentur (DPA) som blandt andet er offentliggjort i Rheinische Post og Kölnische Rundschau.

Til Bild siger delstatens integrationsminister Joachim Stamp (FDP) at «religionsumyndige» børn ikke kan tvinges til at gå med hovedslør. Han er ikke alene om den opfattelse.

Serap Güler. Foto: CDU.

Overfor radiostationen Westdeutscher Rundfunk (WDR) bruger ministeren for integrationsspørgsmål i Nordrhein-Westfalen, Serap Güler (CDU), som selv er indvandrer fra Tyrkiet, væsentligt hårdere ord end Stamp:

«At dække unge piger til med hovedslør er ren perversion. Det seksualiserer barnet. Det må vi tage klart afstand fra.»

Lærere ser stadig oftere at selv syv år gamle piger kommer på skolen med hovedslør, tilføjer hun, i enkelte tilfælde sågar i børnehaven.

Delstatens statsminister Armin Laschet (CDU) støtter sine regeringskolleger, og siger at hovedsløret ikke har noget med religion at gøre.

Tagesschau skriver, at både lærer- og indvandrerorganisationer i Tyskland stiller sig positive overfor forslaget om et forbud.

Heinz-Peter Meidinger, som er leder for Deutscher Lehrerverband, siger at et forbud mod hovedslør vil bidrage til at reducere den religiøse diskrimination og mobningen i skolen. 

Ertan Toprak, som er leder for Bundesarbeitsgemeinschaft der Immigrantenverbände (BAGIV) siger at det handler om en afvejning mellem barnets bedste og retten til fri opdragelse, men at staten og samfundet er forpligtet til at prioritere barnets bedste:

ANNONSE

«Stadig flere forældre ifører børn slør allerede i årene før puberteten, og udstiller med det en voldsomt ekstrem tolkning af religionen.»

Også blandt landspolitikere høster forslaget støtte. Ifølge en DPA-melding offentliggjort i Mitteldeutsche Zeitung stiller CDU’s viceleder Julia Klöckner sig bag tanken om et forbud:

«Børn behøver et frirum, hvor der ikke findes primitive kønsstereotyper. Og det bør skolen være», sagde Klöckner mandag i et møde med CDU-ledelsen i Berlin.

Lignende toner kommer fra FDP-leder Christian Lindner: Det er et forholdsmæssigt afbalanceret tiltag, som styrker pigernes personlige udvikling, siger han til DPA.

Som ventet er Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) også positiv. Ifølge n-tv omtaler han et forbud som «principielt fornuftigt», men han vil ikke sige noget om, hvorvidt forslaget har nogen udsigt til at blive gennemført.

Det er nemlig ikke alle, der støtter tanken om at forbyde hovedslør på småpiger. Den nyudnævnte minister for migrations-, integrations- og flygtningespørgsmål i Tysklands regering, Annette Widmann-Mauz (CDU) er skeptisk overfor forslaget fra Nordrhein-Westfalen, skriver Die Zeit. Det løser ingen problemer og er forfatningsmæssigt tvivlsomt, mener hun.

Widmann-Mauz kundgjorde igen, at der skal nedsættes en fagkommission som skal udarbejde kriterier og indikatorer for vellykket integration.

Man behøver næppe spekulere ret meget over, hvad Merkel mener.

 

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)

Skriv et svar