Det hører til sjældenhederne, at statsministeren bliver rost i Politikens lederartiikel, men i dag sker det. Løkke har nemlig meddelt, at der alligevel ikke bliver noget “paradigmeskift” i udlændingepolitikken, og at Dansk Folkeparti kan stå tilbage med en lang næse.
I sin nytårstale lovede Løkke et endeligt opgør med ghettoerne, dvs. de muhamedanske besættelsesområder, hvor shariaen hersker, og hvorfra krigerne kan gøre udfald ind i dansk område med voldtægter, overfald og krav om nye danske tilpasninger til det, som Allahs folk betragter som kultur. Men der bliver ikke noget opgør. Danmarks islamisering og befolkningsudskiftning fortsætter som hidtil.
Vælgerne bør lægge mærke til regeringens prioritering: Siden den kom til, har det været om at gøre, at gennemføre en skattepakke, der virkelig ville kunne mærkes og sætte yderligere gang i beskæftigelsen.
Men den planmæssige afvikling af fædrelandet har højere prioritet i regeringens program. Så ofrer den hellere skattereformen.
Som altid henviser Løkke-holdet til internationale konventioner, der forbyder danskerne at bestemme i deres eget land. Og en fra regeringspartierne siger, at “paradigmeskiftet” ville blive hældt ned ad brættet i Højesteret. Der har måske været underhåndssonderinger?
Men kan det nu være rigtigt, at Danmark ikke kan afvise asylansøgere ved grænsen, men beder dem om at søge fra udlandet? I hvilken konvention står det, og hvis det gør, er det altså konventionen det er galt med.
Det ligger imidlertid regeringen fjernt at sætte Danmark først . Den opfatter sig ikke som varetager af danske interesser, men som et redskab for større magter, som vi aldrig har stemt på.
Når en borgerlig regering med flertal i Folketinget ikke vil standse landets opløsning, hvem vil så?
Det må blive temaet for næste valgkamp.
