Nyt

I tre forskellige tilfælde skal franske tilhængere af massemorderen Anders Behring Breivik have angrebet eller truet muslimer, skriver Aftenposten.

– Hvis det viser sig, at organiserede grupper med en offentlig profil støtter Breiviks metoder og hans politiske observans, så er det noget nyt i Vesteuropa. Jeg ved for lidt om de franske eksempler til at sige, at det forholder sig sådan. Det er simpelthen for tidligt, siger forsker Jacob Aasland Ravndal ved Center for ekstremismeforskning ved Universitetet i Oslo til Aftenposten.

Det seneste kendte eksempel avisen henviser til, er en gruppe som kalder sig Forsvarskommandoen For Det Franske Folk og Fædreland (CDPPF). Gruppen har allerede angrebet og såret fem personer ved universitetet i Dijon. De går angiveligt efter kvinder med slør eller andre med minoritetsbaggrund.

I en lydoptagelse sendt til en avis siger gruppen ligeud, at den er inspireret af Breivik, og lover flere angreb. I slutningen af oktober blev otte mænd i Frankrig sigtet for planer om Breivik-inspirerede angreb på politikere og moskeer.

ANNONSE

Hertil kommmer, at en ung mand ved navn Guillaume M tidligere er dømt for at have lovet at kopiere Breviks angreb.

– Det er opsigtsvækkende og stærkt bekymrende, siger terrorforsker Thomas Hegghammer ved Forsvarets Forskningsinstitut (FFI). Han siger, at der siden 2011 har vært relativt få hændelser inspireret af den terrordømte nordmand i Vest-Europa, så flere grupper samtidig vil være usædvanligt.

ANNONSE