Nyt

Robert Martin Kerr er tilknyttet universitetet i Saarland og er et prominent medlem af den kreds af fortrinsvis tyske islamforskere, der kalder sig ”INARAH” (arabisk for ”oplysning”).
Gennem godt 10 år har de udgivet 8 bind med videnskabelige artikler, der sætter fokus på især islams tidlige historie og Koranens tilblivelse.
Robert Kerrs forskning spænder vidt, men han har særligt beskæftiget sig med islams jødisk-kristne rødder. Han har sammen med kollegerne fremsat den teori, at Islam er rundet af jødisk skrifttradition og kristne kætterbevægelser. Ifølge Kerr fødes religionen islam slet ikke med Muhammed, men med de arabiske herskerdynastiers behov for en skabelsesmyte, der kan grundfæste deres magt i 800-900-tallet.
Opgaven bliver givet til skriftkloge krønikeskrivere i Damaskus og Bagdad. De former islam som en særlig arabisk religion med det mystiske gamle skrift, Koranen, som helligskrift.
Koranen var oprindelig blevet til i øst som en østsyrisk-kristen andagtsbog, men de arabiske kronikører sætter det nu ind i en ny ramme: Den bliver nu til Muhammeds åbenbaring, som han modtog af ærkeenglen Gabriel i Mekka. Når valget faldt netop på Mekka, skyldtes det, at denne by var stedet, hvor arabernes bibelske stammoder- og fader Hagar og Ismael lå begravet. Ka’abaen var formentlig oprindelig en kirke, der vogtede de berømte personers grave.

Seminariet er delt ind i følgende fire oplæg  – konferencesproget er engelsk.

1. The origins of Islam: History vs Tradition

2. Muhammad: The biogrification of an Idea

3. Koran: Perpetuation and Fortschreibung of biblical materials

4. The rest is history: Islamic fields of conflicts and modern reality

 

Det koster 200 kr. at deltage og tilmelding kan ske HER

ANNONSE