Nyt

“Lad ikke Soros le sidst” står der på plakaten som den ungarske regering har sat op – her i Budapest

 

Israel fastholder kritikken mod Ungarn i forbindelse med tilsværtningen af George Soros, men understreger samtidig, at man slet ikke tager milliardæren i forsvar.

Den ungarskfødte, amerikanske jøde, George Soros, har vært genstand for hård kritik og flere plakatkampagner fra statsminister Viktor Orbans regering i Ungarn.

I forrige uge hævdede Orban i et radiointerview, at Soros står bag en hemmelig EU-plan om at bringe millioner af immigranter til Europa.

Orbans regering har gjort alt for at lukke landets grænser for asylsøgere og migranter. På plakaterne som for nylig dukkede op i Ungarn, var det et billede af Soros, ledsaget af teksten «Lad ikke Soros le sidst».

Ambassadør-kritik
Israels ambassadør i Ungarn, Yossi Amrani, reagerede på plakaterne og kritiserede Orbans regering for kampagnen, som jødiske ledere mente pustede til antisemitiske holdninger i Ungarn.

– Jeg beder om, at dem der har ansvaret for denne plakatkampagne, genovervejer hvilke følger den kan få, hed det i udspillet fra Amrani.

Mandag fandt den israelske regeringen det nødvendigt at understrege, at ambassadørens udtalelse slet ikke var ment som noget forsvar for George Soros.

– Israel fordømmer ethvert udtryk for antisemitisme i alle lande, og står sammen med jødiske samfund overalt for at imødegå et sådant had. Det var udelukkende dette som lå bag udtalelsen fra Israels ambassadør i Ungarn, hed det i en bekendtgørelse fra det israelske udenrigsministerium .

Kritiserer Soros
Statsminister Benjamin Netanyahu, som skal på statsbesøg i Ungarn 18. juli, er gentagne gange gået hårdt ud mod Soros for hans støtte til menneskerettighedsorganisationer i Israel.

– Soros undergraver kontinuerligt Israels demokratisk valgte regering ved at finansiere organisationer, som tilsværter den jødiske stat og som forsøger at nægte Israel at forsvare sig selv, hedder det i mandagens meddelelse fra det israelske udenrigsministerium.

ANNONSE

Blandt de organisationer Soros ifølge israelske medier støtter, er Breaking the Silence, som består af tidligere israelske soldater, som dokumenterer egne og medsoldaters overgreb mod palæstinensere.

(©NTB)

ANNONSE