Den vedvarende uenighed, som hersker mellem EU og Polen i flere politiske spørgsmål skyldes, at EU-kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, har et personlig horn i siden på Polen, siger landets udenrigsminister Witold Waszczykowski.

Baggrunden for uenigheden – som foruden migrantspørgsmålet også tæller, at den polske regering efter kommissionens opfattelse truer domstolenes og mediernes uafhængighed – er ikke af ny dato, men polemikken mellem de to parter er det seneste år eskaleret til et højere niveau.

Politico skriver:

“There are no tensions between Poland and the European Union. There are no tensions between Poland and the Commission,” Waszczykowski, one of the most influential voices in the Polish government, said in an interview on the sidelines of the Globsec security conference in Bratislava. “There are tensions between Poland and one commissioner.”

Men anklagen fra Timmermans er asynkron og har forkert adressat, mener den polske udenrigsminister:

“In Poland, there is a mood that this a personal crusade by Timmermans because things he’s accusing us of were fixed a long time ago by the parliament,” said Waszczykowski, expressing a view not shared by everyone in Brussels. “I do worry because this is an unjust claim by Timmermans. It stigmatizes Poland and creates a bad atmosphere about Poland.”

Waszczykowski mener, at Timmermans’ kritik viser, at EU-kommissionen har overskredet sit mandat. Den er ikke demokratisk valgt, og kan derfor ikke bestemme over Polen:

“We cannot accept this. We cannot accept that a selected body of bureaucrats is monitoring and ordering and ruling the member states,” he said.

“What is the legitimacy of the Commission? ” he asked. “The Commission does not have democratic legitimacy. It’s not elected, it’s selected by the governments.

I Bruxelles lader man sig ikke afficere nævneværdigt. Reuters skriver, at EU-kommissionen nu anklager Waszczykowski for ikke at forstå dens rolle:

But on Monday, in unusually direct remarks, Commission spokesman Margaritis Schinas said it regretted «that a government minister does not understand the Commission’s role, structure and competences».

«The Commission is the guardian of the treaties, of common interests of the 28 member states, and of the rule of law.»

At kommissionen optræder som et vogterråd, er Polen næppe uenig i. Betegnelsen svarer under alle omstændigheder godt til den ideologiske fanatisme, som Timmermans repræsenterer. Hvis man kaster et blik på den analyse som EU-kommissionens vicepræsident fremlagde i 2015, står det hurtigt klart, at Polen som landet fremtræder nu, ikke stemmer overens med hans visioner om, hvordan Europa bør være:

Timmermans tror at han er intet mindre enn en profet:

Mangfoldighed anses i visse dele af Europa i dag som en trussel. Med mangfoldighed kommer udfordringer. Men mangfoldighed er menneskehedens skæbne. Selv ikke i de mest isolerede dele af verden vil der kunne findes en nation, som ikke vil være flerkulturel i fremtiden. Det er den vej menneskeheden går. Og de politikere som forsøger at lokke deres vælgere med et samfund, som udelukkende består af folk fra en og samme kultur, forsøger at fremmane en fremtid baseret på en fortid, som aldrig har eksisteret. Derfor vil den fremtid aldrig indtræffe. Europa vil blive flerkulturel, akkurat som alle andre dele af verden. Det eneste spørgsmål er: Hvordan håndterer vi mangfoldighed? Og mit svar på det er, at vi sikrer, at vore værdier afgør, hvordan vi håndterer mangfoldigheden, og at vi ikke opgiver vores værdier for at afvise mangfoldigheden. Det vil ødelægge os som samfund. Hvis vi ikke lykkes med dette projekt, tror jeg ikke Europa kommer vil vedblive at være det Europa, vi har opbygget. Europa vil ikke forblive et sted præget af frihed og fred særlig meget længere.

Det er fristende at konkludere, at Timmermans har en stærkt forvrænget virkelighedsopfattelse, men konsekvensen af disse hallucinationer er ikke desto mindre, at Polen, Ungarn og de andre østeuropæiske lande ikke kan få lov til at forblive nogenlunde homogene. På denne psykologiske baggrund er det ikke til at undgå, at EU-kommissionens vicepræsident vil modarbejde enhver nationalkonservativ regering. Hvilket påskud han bruger, er underordnet.

Desto vigtigere bliver det for polakkerne og andre ikke at give efter. Hensynet til hjemlandet vejer helt selvindlysende tungere end lydigheden overfor en fantaserende hollandsk socialdemokrat.

Politico – Reuters