Nyt

Billedet: Bilal Philips blev i denne uge nægtet indrejse til Danmark. Han er sortlistet sammen med fire andre islamister og den skøre amerikanske prædikant Terry Dale Jones. Philips har tidligere besøgt Norge som taler hos Islam Net. 

Det norske justitsministerium overvejer nu at nægte såkaldte hadprædikanter indrejse i Norge ligesom danskerne har gjort. Det siger den fungerende norske indvandrings- og integrationsminister Per Sandberg (Frp) til den norske avis Vårt Land.

– Vi kan ikke være naive i mødet med disse mørke kræfter, som ønsker os alt ondt, skriver Sandberg i en email til avisen.

Han har noteret sig, at de danske myndigheder i denne uge har indført indrejseforbud mod seks navngivne religiøse forkyndere, der betegnes som hadprædikanter. Årsagen til indrejseforbuddet er hensynet til den offentlig orden, oplyste det danske udlændinge- og integrationsministerium i en pressemeddelelse tirsdag.

ANNONSE

– Vi må tage det alvorligt, at der kommer mennesker hertil, som ønsker at radikalisere folk som i forvejen bor her, og som benytter sig af vores frie samfund til at prædike had mod vores værdier. Det må kunne forventes, at man som minimum lægger norske og vestlige værdier til grund også for religiøse samfund i Norge, skriver Sandberg.

Temaet blev aktualiseret sidste år efter at den salafistiske organisation Islam Net inviterede flere omstridte prædikanter til sin årlige konference. Ministeriet varslede dengang, at det ville gennemgå lovgivningen om opholdstilladelse for imamer, religiøse ledere og prædikanter. Det fik Islam Net til at stoppe med at offentliggøre navnene på de prædikanter, som organisationen inviterer.

I den norske regerings asyl- og integrationsforlig fra 2015, samlede stortingsflertallet sig om en formulering, hvor det fremgik, at religiøse ledere som «svækker integrationen» ikke bør få meddelt opholdstilladelse. Et godt udgangspunkt for et indrejseforbud, da det – hvis det bliver indført som kriterium vil sikre Norge mod at begå samme fejl som Danmark og forbyde prædikanter indrejse en bloc – fordi man er nervøs for at indrømme, at det stort set kun er muslimske prædikanter, der vil skade vores samfund

ANNONSE