Nyt

Tre mænd står tiltalt for at have begået gruppevoldtægt i den norske by Kongsberg sidste år. I retten røber de et menneskesyn, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste.

Kongsberg og Eiker tingrett.

Tre unge asylsøgere står i denne uge tiltalt ved retten i Kongsberg og Eiker fornatten mellem den 6. og 7. juli sidste år at have gruppevoldtaget en kvinde i Kongsberg. Både de tiltalte og offeret er i begyndelsen af 20´erne.

Sagen vakte stor opmærksomhed i Norge, da den kom frem sidste år, og bølgerne gik højt Kongsberg, hvilket Document omtalte i artiklen: – De har ikke noe her i landet å gjøre.

ANNONSE

– Jeg vil bede om undskyldning, jeg gjorde det ikke med vilje, sagde den ene af de tiltalte, da han afgav forklaring i retten.

Anger?

Anger, altså. I hvert fald tilsyneladende. Hvad har man advokater for, hvis de ikke skal give en gode råd?

For hvor dybfølt er denne proklamerede anger egentlig? Tiltalte forklarer følgende om, hvordan han og de to andre voldtog kvinden i en lejlighed en julinat i fjor:

“Jeg så, at der var en pige, som lå på ryggen. Jeg vidste ikke, om hun sov eller var død, hun sagde ingenting”, sagde manden om det tidspunkt, hvor han gik ind i værelset i lejligheden.

Han vidste ikke, om hun sov eller var død. Men det gjorde ingen forskel.

Der ligger en kvinde i sengen. Hun kan være død. Det udløser ingen anden reaktion end denne: trangen til at voldtage hende.

Voldtog på skift

Kvinden var på vej hjem fra jazzfestivalen i Kongsberg sent om natten. Hun har forklaret, at hun blev trukket ind i et hus og voldtaget.

Manden som afgav forklaring onsdag sagde, at en af de andre tiltalte havde sagt, at han havde «taget en pige med sig hjem». Derefter gik han og de to andre tiltalte én efter én ind i værelset, hvor kvinden lå.

Han og en af de andre tiltalte erkender sig skyldig i voldtægt. Den tredje mand nægter sig skyldig og hævder at samlejet var frivilligt fra kvindens side.

Kvinden ville ikke se på de tre mænd, da hun afgav forklaring for retten, siger NRK.

– Blev holdt fast

Hun forklarede, at hun var på vej hjem fra byen, da hun blev stoppet av en mand. Kvinnen forklarede,  at han holdt hende fast og at hun ikke turde gøre modstand.

Hun var beruset og hun husker ikke alt, hvad der skete den nat i sommer sidste år. Hun husker dog, at hun sagde «vil du ikke være sød at lade mig være» da hun blev standset.

– Han forsøgte at kysse mig, jeg prøvede at dreje hovedet væk. Så sagde han: «I love you» og «open your mouth» på engelsk. Jeg sagde bare «no».

Så blev hun trukket ind i lejligheden. Hun forklarede, at hun var bange og græd meget.

– Der var mere end en person, der havde samleje med mig, men jeg husker ikke, hvor mange. Jeg hørte, at de talte på et sprog, som jeg ikke forsod.

Politiet ransagede lejligheden kort efter den gruppevoldtægten. De observerede blandt andet en vaskemaskine som var i gang med at vaske. Den indeholdt sengelinned, sagde statsadvokaten i sin åbningstale.

 

NRK: – Jeg visste ikke om hun sov eller var dødde

ANNONSE

2 svar til “Tiltalt for gruppevoldtægt: Jeg vidste ikke, om hun sov eller var død”

  1. KnudMadsen siger:

    Der var nok opstået en seksuel nødsituation for disse virile ungersvende, og så er det vel OK.

  2. Christian Ivar Petersen siger:

    hvad betyder det overhovedet? “Seksuel nødsituation”. Lyder som om man har fået skåret kønsdelene af i en ulykke eller lignende.

    Ikke meget andet at sige til en sag som denne. Der er ingen undskyldninger. Anger er irrelevant. Man henretter desværre ikke voldtægtsforbryder, men jeg ville forvente som minimum et hæftigt erstatningskrav og en øjeblikkelig udvisning når de findes skyldige.

Mest læst

Donald Trump er manden