Nyt

Mindst en person blev såret og en bil eksploderede og udbrændte efter en skudepisode på Vasagatan i det centrale Göteborg søndag aften. Et vidne angiver at have set flere maskerede mænd udløse skud mod en person, og politiet behandler foreløbig sagen som et mordforsøg:

– Jag såg tre eller fyra maskerade män som hoppade ur en bil. De avlossade flera skott mot en person, uppger ett vittne för GT.

– En person har skadats och är på sjukhus. Vi har inlett en förundersökning om mordförsök, säger Robert Edh, gruppledare vid polisen.

Der blev slået alarm ved 18.30-tiden og politiet rykkede talstærkt ud – herunder med helikopter, hvilket også skyldtes, at der blev rapporteret om kraftig røgudvikling som følge af bileksplosionen. Hvad der udløste eksplosionen er endnu ikke afklaret, men et vidne angiver at have set en maskeret mand kaste en molotovcocktail ind i bilen, hvorefter flere af gerningsmændene sprang ind i en bil, der efterfølgende forsvandt i høj fart. En anden af de maskerede mænd stak af til fods.

Det er ikke første gang det centrale Göteborg er vidne til skyderier: I maj i år blev en 40-årig mand livsfarligt såret på åben gade med flere skud og foran flere chokerede vidner, og i 2014 blev en kriminel indvandrer likvideret med skud, da han var på vej i byen med sin familie.

ANNONSE

Ellers har skyderierne primært været koncentreret omkring Göteborgs ghettoområder, men det ser ud til, at de nu rykker tættere på centrum.

Når den – sandsynligvis banderelaterede – kriminalitet og personfarlige vold rykker fra ghettoområderne og helt ind i storbyernes ellers pæne midter, er det et alvorligt faresignal om, at udviklingen er ved at glide politiet og det officielle Sverige af hænde. Det illustrerer en tydelig despekt for politiets myndighed og vilje til at sætte sig igennem. Samtidig er er søndagens hændelse et billede på den tiltagende lovløshed, der også næres af, at politiets opklaringsprocent i denne type sager er foruroligende lav.

 

 

http://www.expressen.se/gt/vittne-maskerade-man-oppnade-eld/

http://www.expressen.se/gt/larm-man-skjuten-med-flera-skott/

http://www.expressen.se/gt/xheladin-skots-till-dods-av-lejd-mordare/

 

 

 

 

ANNONSE