Der blev ingen regeringskrise. Men krisen afstedkom noget andet: politikerforagten og leden over dagens politikere vokser. Det gør den i alle vestlige demokratier.
Der er nogle fællesnevnere ved krisen i nutidens liberale demokratier. De styres af en politisk elite, der ikke er i stand til at forlade sit sædvanlige spor.
Alle ser at migrationsbølgen er, for at bruge udenriksminister John Kerrys ord, en “eksistenstiel trussel” mod Europa. Alligevel klarer ikke EU-landene at blive enige om noget som helst. Migrationskommissæren sier at EU har i højden “ti dage at ordne op på”. Alligevel er det laissez faire og every man for himself.
Lars Løkke Rasmussen ser ud som en dygtig pokerspilder, men det er det forkerte spill han spiller. Når det kommer til de ting som virkelig betyder noget, er han taktiker og godt plassered indenfor det muliges kunst. Det er ikke længer nog. Vi er ved at være ved slutten av noget. Donald Trump er blot et forvarsel.
Der er et opgør på vej, med årtiers indvandringspolitik. Tom Bower hedder en dygtig britisk journalist. Jeg læste for længe siden hans ‘Blind eye to Murder’, om hvorledes de allierede i all stillhed slap ud nazistiske krigsforbrydere, delvis ud fra officerskameraderi, dels ud fra et kyniskt ønske om at bruge deres kundskap mod den nye fjende Sovjetunionen.
Bower har nu skrevet en bog om Tony Blair: Broken Vows: Tony Blair – The Tragedy of Power. Blair var et stort politisk talent. Han skabte begrebet New Labour og fravristet de konservative magten. Han var socialdemokratiets svar på Margareth Thatcher. Men han skuffede stort. Venstrefløjen har koncentrered sig om Irak-krigen og omtalt ham som puddel til Bush. Men den, der har fulgt hans meritter som rådgiver for dikatorer i Midtøsten og Asien har opdaget en politiker, der valgte pengene og magten.
Men korrumperingen begyndte allerede mens han var statsminister og Bower koncentrerer sig om den massive indvandring som fant sted under Labour. Det kom millioner. Bower kan afsløre – han har dybdeintervjuet 200 senior civil servants – at multikulturalismen var et bevidst projekt for at forandre Storbritannien til et helt andet samfund. Dermed bekræfter Bower det som den tidligere rådgiver Andrew Neather avslørede for nogle år siden: At Labour ønskede at forandre demografien, så Toryene aldrig mer ville have en chance til at komme til magten. Bak idealismen skjuler det sig en brutal kynisme.
Bower kan dokumentere at dette var bevidst politik. Der var ikke noget med medmenneskelighed og humanisme. Det var et dække for at ændre Storbritannien til et ganske andet samfund. De som har ment at det måtte være en bevidst politik for at ødelægge det samfund som fantes, får her rett. Hvilke følger kan det få?
Hvad skal man kalde det når løgnen blir så massiv, når der er et samfundsomstyrtende bedrag? Da holder det ikke med løgn i vanlig forstand.
Blairs politik minder mer om et forræderi indenfra. Det er svært ikke at tænke i de baner.
Ministrene fik besked om ikke at diskutere invandring offentlig, heller ikke de gode effekter, for selv de ønskede ikke folk at høre om, sa Blair.
Daily Mail har offentliggjort et uddrag af bogen, det er “devastating” læsning. Bogen udkommer på anerkende Faber & Faber i begyndelsen af mars.
For this book, I interviewed dozens of junior and senior officials, Permanent Secretaries and all the Cabinet Secretaries from the Blair years as well as successive junior ministers and Cabinet ministers. In total, I spoke to 200 people.
Even the three most important public servants in his administration — Robin Butler, Richard Wilson and Andrew Turnbull — concluded that Blair was never a suitable guardian of the public’s trust. Richard Wilson echoed the others. ‘There are events during my period as Cabinet Secretary that make me shudder at what I remember because we had high hopes and we were so disappointed,’ he said. ‘He promised so much — but, in the end, so little was achieved.’
Daily Mail bruger udtrykket “a silent conspiracy to change the face of Britain”. Det er stærke ord. Ordet sammensværgelse klæbes normalt til højrefløjen. Nu foreligger en bog, der sier, at det har været en sammensværgelse for at ændre Storbritannien.
En opmærksom læser kan ikke undlate at se parallellen til sit eget land, det være sig Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Østerrige. Mønsteret er det samme.
Bower dokumenterer at bureaukratiet ikke har været et run away-train. Masseindvandringen har været en bevidst plan om at ændre befolkningssammensætningen, økonomien og kulturen.
Hvilket ord skal man bruge der synes dækkende?
Folkevandringen i syd er således kun en logisk følge af den fulgte politik. Så er det ikke så mærkelig at politikerne ikke klarer at mande sig op til handling.
