Da Jean-Claude Juncker, chef for EU-kommissionen sidste sommer hilste på ungarnske Viktor Orban under et møde i Riga, skete det med ironisk distance ‘Hallo, diktator’. “Ungarn vil holde en folkeafstemning om, hvorvidt landet skal acceptere EU’s kvoter for flygtninge”, sagde premierministeren tidligere på ugen, og den folkevalgte leder af det nationalkonservative Fidesz-parti er af indlysende årsager ikke populær i Bruxelles.

Set udefra er det Juncker og EU der er på den forkerte side af historien, og det kan undre at Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt direkte håber at Cameron med den nye EU-aftale får et ‘snævert’ ja til fortsat medlemskab. Intet indikerer at Juncker & Co. ændrer kursen, blot fordi toget holder lidt længere på perronen, og når EU’s migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos advarer om at der skal findes en løsning på flygtningekrisen inden topmødet om ti dage, så er det for at holde liv i illusionen om at EU er løsningen på problemet. Må dette korthus falde.

Mikkel Andersson kommenterer på Berlingske blogs- Konventionskollapset er i gang

“Det europæiske flygtningesamarbejde er i praksis kollapset. Dublin-systemet tager ingen længere seriøst…

Norge pusler for indeværende med en række stramninger, også vedrørende familiesammenføringer, der er langt mere vidtgående end de danske. Norge barsler også med initiativer om at indføre lovgivning, der giver mulighed for afvise alle asylansøgere, der ikke ankommer direkte fra konfliktområder, hvilket stort set ingen gør. …

Samtidig har Østrig, udenom både Tyskland og EU, iværksat et samarbejde med en række Balkan-lande, med henblik på i praksis at sætte en prop i den såkaldte Balkanrute fra Grækenland til Østrig og Nordvesteuropa. Østrig har selv begrænset antallet af asylansøgere til 80 om dagen, mens landet højst tillader, at op til 3200 dagligt bruger Østrig som transitland, antageligvis primært mod Tyskland.

… selvom ingen siger det højt, er der ikke megen tvivl om, at alle politikerne i disse lande udmærket er klar over, at centrale dele af stramningerne ikke blot er ‘på kant med’ konventionerne, men i direkte modstrid hermed. …

Det er ikke pænt at se på, men udviklingen er først og fremmest et udtryk for både konventionernes uanvendelighed og EUs totale afmagt. EU har ingen løsninger… Hvis flygtningestrømmen, som det forventes, accelererer når foråret kommer, vil man sandsynligvis se endnu mere markante brud med konventionernes både ånd og bogstav.”