Nyt

Christian Klar fra Rote Armee Fraktion (RAF) blev en del af gruppen i 1976, og seks år senere dømt for medvirken i ni mord og 11 mordforsøg. Et fremtrædende medlem af den venstreradikale terrororganisations anden generation.

Han blev blandt andet dømt for mordene på Hanns Martin Schleyer (arbejdsgiverforeningen), Jürgen Ponto (bankchef) og Siegfried Buback (rigsadvokat), samt flere livvagter og chauffører, der stod i vejen i processen. Flere spektakulære aktioner fulgte i årene inden tilfangetagelsen, herunder eksempelvis angrebet på en amerikansk general med et raketstyr.

Klar søgte om benådning i 2007, men fik afslag, da han aldrig havde fortrudt sine handlinger. Tidligere samme år havde han fra fængslet sendt beskeden til den årlige Rosa Luxemburg Conference i Berlin, at tiden var kommet til “smadre kapitalismens planer og åbne dørene til en anden fremtid”, og han har indtil for nyligt forsvaret Rote Armee Fraktions mål.

ANNONSE

Christian Klar har været en fri mand siden december 2008. Seneste afsnit i føljetonen kan man læse hos Spiegel OnlineMorddømt terrorist skal arbejde for tysk politiker.

“Fredag kom det frem, at den 63-årige Christian Klar i en årrække har vedligeholdt Dehms personlige hjemmeside. Det kontroversielle ansættelsesforhold blev dog først for alvor kendt, da Dehm ville invitere den dømte terrorist ind på sin arbejdsplads og søgte om tilladelse til at sætte Christian Klar på forbundsdagens gæsteliste. ….

‘Klar har fuldstændig udstået sin straf,’ siger Dehm til Bild am Sonntag:

‘Jeg anser tanken om et berufsverbot for at være inkompatibel med retsstatens tanke om resocialisering. Også når det gælder såkaldte eks-terrorister.'”

ANNONSE

Ét svar til “Tyskland: Die Linke-politiker ansatte morddømt RAF-terrorist, inviterede ham ind i Forbundsdagen”

  1. Ivan Dybdal siger:

    De er forenede af bogen: Karl Marx’ Das Kapital. Det er deres Koran. De holder sammen og hjælper og beskytter de kæmpende kammerater og ærer deres martyrer.
    Det gør de også i Danmark:

    “POLITIKEN 19. AUG. 2005. HANS DAVIDSEN-NIELSEN:
    Medlem af Blekingegadebanden blev ansat uden stilingsopslag
    I strid med de normale regler fik den røveridømte Torkil Lauesen en stilling som fuldmægtig i Københavns Kommune, der aldrig blev slået op.
    SAGEN KORT
    Torkil Lauesen blev i 1991 idømt 10 års fængsel for medvirken til en stribe forbrydelser begået sammen med andre medlemmer af den revolutionære Blekingegadebande.
    Den stod bl.a. bag millionrøveriet i 1988 mod Købmagergade Postkontor i København, hvor en betjent blev dræbt.
    Ingen af bandens medlemmer blev dømt for mordet, fordi de under retssagen nægtede at udtale sig om skudepisoden.
    I Danmark kan man ikke dømme kollektivt.
    Torkil Lauesen, en af Blekingegadebandens kernemedlemmer, fik sit job som akademisk fuldmægtig i Københavns Kommune, uden at andre kunne søge stillingen.
    Det bekræfter lederen af sekretariatet for kvarterløft på Nørrebro, Jesper Langebæk, som har Torkil Lausen ansat som en af nærmeste medarbejdere sidste weekend kom frem, at Blekingegadebande-medlemmet i al ubemærkethed har arbejdet i kommunen siden 2002. Han beskæftiger sig med byfornyelse og idrætstiltag på Nørrebro.
    De borgerlige partier på rådhuset mener, at ansættelsen er moralsk forkastelig på grund af Torkil Lauesens kriminelle fortid, og fordi han dækker over mordet på en ung politimand.

    Det er aldrig lykkedes at opklare, hvem af bandens medlemmer der i 1988 skød den 22-årige Jesper Egtved Hansen efter røveriet mod postkontoret i Købmagergade. Under retssagen i 1991 nægtede Blekingegadebanden at udtale sig om mordet, og derfor kunne ingen af dem dømmes for forbrydelsen.
    Beskyldninger om kammerateri
    Jesper Langebæk, der har en fortid som medlem af Danmark Kommunistiske Parti (DKP) og i dag er aktiv SF’er, er blevet mistænkt for at have ladet sine politiske sympatier spille ind i forbindelse med ansættelsen af Torkil Lauesen.
    Oplysningen om, at han fik stillingen uden opslag, får beskyldningerne om kammerateri til at tage til. Økonomiforvaltningen har tidligere på ugen givet en redegørelse til politikerne om Torkil Lauesens ansættelsesforhold. I den fremgår det, at han begyndte sin karriere i kommunen i 2000, hvor han blev aktiveret på Indre Nørrebro i forsøget med bydelsråd.”

    http://politiken.dk/indland/ECE120996/medlem-af-blekingegadebanden-blev-ansat-uden-stillingsopslag/