Nyt

Illegale indvandrere tog magten i arresthus: “… laver skydetegn mod os… truer med ildspåsættelse…”

Det forlyder i originalartiklen, at fængselsbetjentene blev informeret om, at selvom flygtningene opholdt sig ‘ulovligt i landet’, så var der ikke ‘tale om kriminelle’. Alt er tilsyneladende relativt i de her år. Fra Ekstra Bladet – Fængselsbetjente mistede kontrollen: Flygtninge overtog arresthus.

“Fængselsbetjentene i arresthuset i Nykøbing Falster måtte trække sig ud af bygningen og tilkalde politiet, da et hold flygtninge i oktober overtog hele arresthuset. De truede fængselsbetjentene på livet og med at brænde arresten ned.

… Den 5. oktober modtog arresthuset de første flygtninge, hovedsagelig unge mænd fra Syrien, og de var utilfredse med at blive flyttet til arresten uden at få information om, hvad der skulle ske med dem. … Til sidst samler flygtningene sig, spiller høj musik og hidser hinanden op.

– Nogle af dem truer med at skære sig selv i halsen med en kniv og laver skydetegn mod os. De truer med ildspåsættelse og råber ting som ‘fuck you’ og ‘not democracy’, fortæller fængselsbetjenten. 

Forbundsformand Kim Østerbye, Fængselsforbundet, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at forbundet og Kriminalforsorgen i enighed bad personalet om at tage sikkerheden mere ‘gelinde’ end normalt.

– Det var helt bevidst, at der blev skruet ned for det almindelige sikkerhedsniveau. Vi ville ikke ende i en situation, hvor det blev nødvendigt for fængselsbetjentene at anvende magt overfor flygtninge, siger Kim Østerbye.”

(Fængselsfunktionæren, november 2015, s. 11)

“Vi fik at vide, at vi skulle glemme alt, hvad vi havde lært om sikkerhed.” (Peter Steen Hansen, fængselsfunktionær)

ANNONSE