Nyt

I dag kom Advokatrådet frem til samme konklusion som Instrukskommissionen, og således kan Støjberg risikere at blive dømt for at have krænket Børnekonventionen (pun intended). Vil rød blok have en rigsretssag mod Støjberg så er den nært forestående. Den yderste venstrefløj er fyr og flamme, men Socialdemokraterne holder af indlysende årsager lidt igen. De vil gerne bevare DF-vælgerne, og vil også helst undgå at der dannes præcedens. Mette Frederiksens Mink-sag kan også gå hele vejen.

Et folketingsudvalg bad Advokatrådet om at anbefale tre advokater, der kunne vurdere Støjbergs ageren med henblik på en mulig rigsretssag. En af dem blev forkastet, skrev Berlingske, og nævnte ‘den rutinerede forsvarsadvokat Anders Németh’. Han er søn af borgerlige Karoly Németh, og den tætte familiemæssige tilknytning ‘var problematisk’, mente rød blok, ifølge Berlingske.

Joachim B. Olsen skærer det ud i pap i Ekstra Bladet. Her citeret fra EB.dk – Det handler ikke kun om jura.

“… Når Danmark deltager i Irakkrigen på et fejlagtigt grundlag, som koster otte danske soldater livet, så kan ingen minister stilles for en rigsret. … Men når 23 asylpar bliver ulovligt adskilt i nogle få uger, så er Inger Støjberg på vej i en rigsret.

Den sidste rigsret mod tidligere justitsminister, Erik Ninn Hansen, handlede også om nogle få asylansøgeres rettigheder. Den minister, som de sidste tyve år har været tættest på en rigsret, var Birthe Rønn Hornbæk. Den sag handlede også om asylansøgeres rettigheder. …

Hvorfor er det eneste, som tilsyneladende kan bane vej til en rigsret i Danmark, at asylansøgeres rettigheder bliver overtrådt?

Hvis du synes, at det er et åndsvagt spørgsmål og at det slet ikke har noget med sagen at gøre, så siger jeg, at du tager fejl. En rigsret handler nemlig ikke kun om jura. Den handler lige så meget om politik.

“Jeg har ikke givet nogen en ulovlig ordre. Det er der da heller ikke et eneste vidne i sagen, der har sagt, at jeg har gjort. Og de uafhængige jurister- Peer Schaumburg-Müller og advokat Poul Heidmann, som Venstre har fået til at se på sagen, har sat store spørgsmålstegn ved Barnebrudskommissionens udlægning og konklusioner i kommissionens rapport. De siger bl.a. følgende: ‘Trods Instrukskommissionens klare – men også strammede – konklusioner i delberetningen, synes det ikke oplagt, at Inger Støjberg har instrueret, anmodet nogen om at udføre eller i øvrigt ønsket ulovlige handlinger til fremme for sine politiske mål.’ – Peer Schaumburg-Müller.

Også advokat Poul Heidmann noterer sig, at jeg ikke har givet en ulovlig ordre og skriver bl.a. om sammenligningen med Tamilsagen: ‘I den her foreliggende sag var formålet ikke at fratage mennesker rettigheder, men at beskytte mindreårige mod tvang, hvorfor sagernes grovhed ikke uden videre lader sig sammenligne.’” (Inger Støjberg, Facebook, 6. januar 2021)

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden

Bidens store bagslag